Dykkere finder savnet dansk dreng død i Frankrig

En 11-årig dreng, der mandag faldt over bord fra en vandcykel i Sydfrankrig, er torsdag fundet død i søen.

Kriminalitet 9. juli 2015 19:10 - Opdateret 9. juli 2015 20:57

En 11-årig dansk dreng er torsdag fundet død i en sø i Sydfrankrig.

Det skriver Ekstra Bladets netavis.

Drengen blev meldt savnet mandag eftermiddag, da han midt ude på søen Lac de Saint-Cassien nær Cannes faldt over bord fra en vandcykel.

Mandag oplyste fransk politi, at drengen muligvis slog hovedet, da han faldt i den 160 meter brede sø.

Dykkere fra både politiet og den franske søredningstjeneste har siden ledt efter drengen, men eftersøgningen var vanskelig på grund af dårlig sigtbarhed i søen, skriver den franske avis Var-matin på sin hjemmeside.

Men torsdag eftermiddag kort før klokken 17 lykkedes det dykkerne at finde drengen.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...