Dynamisk duo

“Talsmænd for livet i provinsen” er et af mange skudsmål om et ægtepar fra Himmerland, som laver danske popørehængere for både P1 lyttere og Se og Hør læsere

Stig Matthiesen
Jeg tænkte meget over livets mening - interesserede mig for litteratur og astrologi. Jeg var i den grad klar til at møde Nils, siger Sofie, der var 19 år og han 37, da de blev kærester. Foto: Michael Koch
Lokalpolitik 1. september 2008 06:00

Nils Torp tager imod iført korte bukser og paraply. Munderingen forhindrer nu ikke regndråberne i at løbe ned over brilleglassene, mens vi spankulerer mod den selvkomponerede sø ved bænken bagerst i haven. Komponisten er stærkt begejstret for de lyserøde åkander og køerne, der tygger drøv på marken nær matriklen. Drøv tygges der derimod ikke med Torps tunge. Ordene falder som maskingeværsalver, da vi sidder i køkkenet i det ligeledes selvbyggede hjem nær Suldrup, som har dannet ramme om ægteparret Torp-Bonde`s fælles liv siden starten af halvfemserne. Astrologi og rock Purunge Sofie Bonde gik da i gymnasiet i Støvring og følte sig meget ældre, end dåbsattesten foreskrev. - Jeg oplevede mine jævnaldrende som barnlige og overfladiske. I 2. G havde jeg en god bekendt, der begik selvmord. Jeg tænkte meget over livets mening og var filosofisk anlagt - interesserede mig for litteratur og astrologi. Jeg var i den grad klar til at møde Nils. Jeg slugte hans livsvisdom, vedgår den seriøse kvinde, som siden har løsnet noget op, siger hun selv, og i dag kan drikke sig i stemning til en god fest og spiser usunde pizzastykker næsten uden antydning af dårlig samvittighed. Den blonde 19-årings akademiske forældre var dog ikke synligt begejstrede over koblingen til den på det tidspunkt 37-årige Torp med rødder i et missionsk arbejderhjem. Allerede inden kærlighedsmødet havde mønsterbryderen gjort sig på landets musikalske scener og taget sine ture i rockorkestret Kliché’s heftigt tilrøgede bandbus. Han havde også haft job i en helsekostbutik, havde turet rundt med Jomfru Ane Teatret og forestillingen ”Den lille Prins” samt boet i kollektiv og blevet undervist i barokmusik. Og som sin tilkomne soulmate, Sofie, havde Nils hang til astrologi. Legesyge popsange Men om netop det har betydning for, at albummet ”Rækkehuse på Mars” - med endnu en række potentielle ørehængere - netop er sendt ud i det offentlige rum er dog næppe sandsynligt for poporkestret Souvenirs, der ikke skammer sig det fjerneste over at fremføre sine banale tekster med dybereliggende lag om helt almindelige mennesker som Mikael, Susanne og Harrison Ford. Om det er på eksponerede festivalscener i Roskilde eller Skanderborg, i beskedne provinsbyer eller under voluminøse rockshows. Men hvorfor også skamme sig over noget som helst, når man kan få folk som Steffen Brandt, Nanna, Peter Belli, Lars Lilholt, C. V. Jørgensen og mange andre musikalske talenter til at lege med på de skæve indfald, der i den grad bærer og har båret den dynamiske duo, som de gerne titulerer sig selv, fra Himmerland. Eller som Torp siger det: - Der er jo ingen, der ringer til mig, for at jeg skal spille en guitarsolo. Faktisk er der vel ikke rigtigt noget, jeg er god til - udover at få skøre idéer. Og det må man lade den krøllede hjerne. Inspirationen til i al respekt at skrive om familien Danmark kommer alle steder fra. Ikke mindst hverdagen og det nære miljø iblandt 15 husstande på en geografi, hvor kragerne flyver lavt. - Her møder man alle slags mennesker, som man må forholde sig til. Det er ikke akademikere, der præger vores hverdag. Boede man på betonen i København, ville man sikkert kun møde ligesindede på en cafe. Vi er rigtigt glade for at bo, hvor vi bor, for det giver os helt sikkert en anden musikalsk stemme, funderer Torp, mens Bonde taler om himlen, horisonten og andet mere udefinérbart. - Vi rejser meget, så vi ser også andre sider af tilværelsen, indskyder hun, der helst ikke trækker verden udenfor landsbyfællesskabet ind i hjemmet via et forstyrrende fjernsynsapparat. - Ja, vi får lov til at kede os på den fede måde. Bonde smiler og lader gemalen berette om det at spille spil og tale med hinanden og børnene, Karl og Johanne, når mørket sænker sig. - Og tag nu ikke fejl af os, pointerer Torp, for jeg går mere på museum end de fleste i København. Har jeg nogle timers overskud, så runder jeg gerne Statens Museum for Kunst eller noget andet inspirerende. Cirkusprinsesse Sofie Inspirationen kan også komme fra en cirkus tour. Som få år tilbage da parret med de alsidige talenter trillede mod sydvest for der at tilslutte sig en cirkustrup, hvori Sofie skulle danse rundt som cirkusprinsesse og Nils spille i band. - Vi havde spillet vanvittigt meget live og fik et sjovt tilbud, vi ikke kunne afslå. Og her taler jeg altså ikke om økonomi. Det var et absurd trip! Vi blev hentet af en rumænsk cirkusarbejder, der kørte os til Salling, hvor vi ankom i skumringen en kølig forårsaften. Cirkusteltet til 300.000 kroner blæste i stykker den første nat. Alt var kaos. Vi havde ungerne med i flere måneder, og det blev en fed oplevelse, selvom vi boede fire mennesker på 24 dårligt indrettede kvadratmeter, hvor kulden ofte kom snigende, erindres det. Lever af musikken En fed oplevelse var det ligeledes, da parret – dengang uden børn – fik et legat og rejste et par måneder til den hellige by, Varanassi, ved den hellige flod, Ganges, i Indien. - Sådanne oplevelser har været brændstof i vores ægteskab. Det er sådan noget, der medvirker til at man ikke bare synker tilbage i sofaen, fastslår Torp og hiver endnu en dåseøl i light-klassen ud af køleskabet og taler sig varm om en nylig rejse i familieregi til Thailand, Nu er de tilbage i fædrelandet, der går mod mørkere tider. Men sortsyn præger ikke Souvenirs’ fremtidsudsigter. - I dag har vi fundet et sted indenfor den her branche, hvor vi kan gøre lige nøjagtigt, hvad vi har lyst til. Vi er mildest talt ikke godt kørende rent økonomisk, men kan lige præcis holde røven over vandskorpen. Vi er med i livet, og vi laver begge, det vi gerne vil, siger Torp, der gerne sidder i sin hybel i den ene ende af huset og komponerer, mens Bonde danser rundt inde foran det store spejl, i rummet hvor hun residerer. Indimellem mødes de så ved køkkenbordet og er forældre og ægtefolk, som ligesindede. - Vi har ofte lyst til de samme ting på de samme tidspunkter, siger fruen, der holder af det at optræde - om det er på et slot eller i rå Nordkraft bygninger. Filmmediet og teaterverdenen afskrækker heller ingen af dem, om man nærlæser deres meriter. I det hele er der vist ikke rigtigt noget, der afskrækker de to med den kulturelle spændevidde. - Jeg er et renæssancemenneske med lyst til det at skabe, fastslår Torp og taler om sig selv med en beskedenhed, der tiltaler fruen. Stilheden indfinder sig, mens Sofie Bonde tænker sig om. - Jeg er ikke en skabende kunstner, som Nils, snarere en udøvende kunstner, der bare er bredt begavet, siger hun så og griner befriende, som hun gør det, da gæsten i køkkenet spørger til det at være en ”poptøs” i en popgruppe. - Jeg er i hvert fald ikke en rocktøs! Jeg forsøger blot at få enderne i livet til at hænge sammen. Men spørger man mig til et middagsselskab, så er jeg nok først og fremmest sangerinde. At være karrierekvinde og mor til små børn har ikke altid fungeret for mig, men nu hvor vores yngste er begyndt at gå i skole, kan jeg mærke, at min lyst til at virke udadtil skærpes. Torp tager atter over på falderebet. - Jeg vil først og fremmest gerne være med til at gøre folk i Danmark gladere. Jeg vil gerne præge kulturen. - Souvenirs er kunstnere, som andre kunstnere gerne lytter lidt til. De suger vores idé-stof til sig, oplever manden, der udover mandatet i Souvenirs også byder ind med toner i Midthimmerlands Ensemble og Herlev Trioen. At Souvenirs fortsat har noget at byde på, kan man selv forvisse sig om i den kommende uge, når Torp og Bonde atter forlader basen for at køre nogle få kilometer nordpå og spille folk i godt humør på et torv i Aalborg. Her kan man så også passende vurdere, om duoen – der siden 1994 har hørt til blandt de bedste i genren at sætte hverdagens genvordigheder og livskærligheden på sang og musik - gennem Sofie Bondes duet med gæsteskjalden, Allan Olsen, Jønkes selvbiografi, turen i firehjulstrækkeren til Netto og de andre fintfølende poprim kan føre til endnu en Grammy for den autodidakte sangerinde og hendes trinde væbner.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...