Tyverier

Dyr barnevogn er stjålet

{ BRØNDERSLEV: Dagplejer Anette Thomsen, Søndergade 85, Brønderslev, er dybt ulykkelig. En dyr barnevogn er stjålet fra et skur ved villaen i Søndergade. Der er tale om en grå Odder Omega barnevogn med plads til fire børn - en institutionsbarnevogn. Hun opdagede fredag morgen, at den manglede i skuret, hvor der normalt er fem barnevogne. Anette Thomsen mener, at den er stjålet torsdag mellem klokken 17 og 17.30, mens hun var ude at løbe. Der er spor efter barnevognen gennem haven og på en mark hen mod Himmerlandsgade. Både Anette Thomsen og Nordjyllands Politi i Brønderslev er interesseret i at høre fra folk, der har set noget mistænkeligt. Barnevognen koster ca. 15.000 kr.