Dyr brændes på bålet

Når sankthansbålene tændes på lørdag, bliver det mange smådyrs skæbne. Se, hvordan du undgår at få dyr på bålet.

sankthans aften på Løkken strand ¬ Foto: Hans Ravn <i>© Peter Broen - NORDJYSKE</i>

sankthans aften på Løkken strand ¬ Foto: Hans Ravn © Peter Broen - NORDJYSKE

NORDJYLLAND:Det er ikke kun hekse, der traditionelt set brændes på bålet sankthansaften. Mange mus, pindsvin og kattekillinger lider samme skæbne i flammerne.

Bålene bliver ofte samlet sammen i løbet af året, så dyrene har masser af tid til at bygge rede og etablere sig i kvasdyngen, der er perfekt til formålet.
Hidtil har Dyrenes Beskyttelse anbefalet at man laver en masse larm omkring bålet for at skræmme kravlet ud, før man sætter ild til det. Men organisationen ændrer nu anbefalingerne.

Flyt bålet

- Jo mere dyrene føler sig truede, jo mere vil de trykke sig ned mod jorden og gemme sig i bålet for ikke at blive opdaget, og så kan man næsten ikke undgå at overse enkelte dyr, siger biolog Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Organisationen anbefaler nu, at man simpelthen flytter bålet.
- Man kan godt flytte bålet dagen inden sankthansaften, for det tager lidt tid for dyrene at etablere sig et nyt sted, men det er selvfølgelig bedst at gøre det på dagen, siger biologen.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.