Dyr fyring for Silkeborg

Afskeden med Keld Bordinggaard bidrog til røde tal

Fyresedlen til Keld Bordinggaard har kostet Silkeborg dyrt. Foto: Claus Fisker/Scanpix

Fyresedlen til Keld Bordinggaard har kostet Silkeborg dyrt. Foto: Claus Fisker/Scanpix

SILKEBORG:Dårlige resultater og en fyring af klubbens nyansatte træner, Keld Bordinggaard, er nogle af årsagerne til, at superligaklubben Silkeborg IF kommer ud af regnskabsåret med et underskud på 2,9 millioner kroner.

Underskuddet har været forventet, men det betyder ikke, at man er tilfredse med de røde tal i den jyske klub.

- Til trods for at vi opfylder de udmeldte forventninger, er det ikke et tilfredsstillende resultat, ingen tvivl om det, siger Silkeborg-direktør Kent Madsen i en pressemeddelelse.

- Der har i 2012 været for mange ting, der har påvirket opretholdelsen af en fornuftig drift, men det skulle vi gerne have lagt låg på nu, så vi kan komme videre i alle dele af forretningen, lyder det.

Sund papirinvestering

Underskuddet kommer på trods af, at Papirfabrikken, der er ejet af Silkeborg IF A/S, har leveret et overskud på 10,1 millioner kroner.

Samtidig kan klubben notere transferindtægter for salgene af Martin Ørnskov til den norske klub Viking og træner Troels Bech, der skiftede til OB.

Endelig var der også ekstraordinære indtægter fra Rosenborgs salg af den tidligere Silkeborg-spiller Jim Larsen til belgiske Club Brugge. Her havde Silkeborg sikret sig en videresalgsklausul./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.