Dyr is på forruden

28. februar 2003 07:00

Ribe, torsdag /ritzau/ Det koster dyrt at hylde dovenskaben og tilsidesætte færdselssikkerheden i denne tid, hvor mange bilister står op til isede forruder. Det måtte en mand først i 40'erne sande ved retten i Ribe torsdag. Manden kom for nylig kørende med to små udkigshuller i sin tilisede frontrude, da han blev stoppet af en politipatrulje. Selv mente han, at han kørte forsvarligt, men dommeren gav anklageren medhold i, at der var tale om uforsvarlig kørsel. Forseelsen blev derfor takseret til en bøde på 1.500 kroner samt betinget frakendelse af kørekortet i tre år. Frakendelsen betyder, at manden skal op til en orienterende køreprøve. Oven i hatten fik bilisten så også lige en bøde på 500 kroner for ikke at have sikkerhedssele på. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...