Skagen

Dyr mønt solgt i Skagen

Stor interesse for møntsalget på sømandshjemmet

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tre af de fem personer der holdt styr på de mange bud og effekter. Set fra venstre er det Tommy Ingvartsen, der styrede brevbuddene. I midten Jørgen Rasmussen, der i dagens anledning var udråbt til auktionarius. Længst til højre ses Skagen Møntsamlerforenings formand Villy Johansen, der holdt styr på udleveringen af de solgte effekter.

En dansk bronze-enøre fra 1881, i kvalitet 1(+), blev solgt på auktion i Skagen for 9.500 kroner. Mønten var indleveret af en privat samler fra den sydlige del af Frederikshavn Kommune, mens køberen var en ægte indfødt Skagbo, der var i kamp med to andre Skagboer om mønten samt et par brevbud, hvoraf det ene kom fra Sjælland. Den glade Skagbo strålede som en sol efter at have fået hammerslag på 9.500 kroner og fortalte efter auktionen, at nu havde han hele to eksemplarer af denne mønt, for hans ambition var at kunne vise både for- og bagside af mønterne i sin samling. - Jeg er lettere rystet over, vi kan sælge så dyre mønter her hos os, siger næstformand for Skagen Møntsamlerforening Peter Larsen. - Men det beviser jo bare, at når der er noget godt at komme efter, så er folk også ivrige efter at købe og betale prisen, siger han. Læs hele historien i Dagbladet NORDJYSKE Stiftstidendes frederikshavnudgave mandag.