Dyr sofa stjålet fra møbelhus

Tyverier 11. marts 2007 05:00

TERNDRUP: Et styk sofa til en værdi af 49.000 kr. var de tilsyneladende meget målrettede tyves nøje udsete udbytte ved et indbrud i møbelforretningen Max Jessen Terndrup. Tyveriet blev begået klokken to natten til lørdag, og vidner så en mørk Audi køre fra stedet ad Skørpingvej mod Siem. Der var tale om en Audi stationcar med en lukket trailer med låge bagpå, og derfor er man hos Nordjyllands Politi i Hobro ret sikre på, at det var tyvenes køretøj. - Men vi har ikke mere at gå efter lige nu, så vi vil meget gerne høre fra folk, der har set Audien eller eventuelt personerne i den, siger vagthavende på politistationen i Hobro.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...