Dyre dukkerter: Politiet hev bødeblokken frem ved friluftsbadet

Bilisterne havde smidt deres biler alle mulige og umulige steder lørdag eftermiddag

Ole Sanvig Knudsen
Arkivfoto
Parkering 2. juni 2018 17:18 - Opdateret 3. juni 2018 10:53

AALBORG: Selv om det er varmt, og det eneste man kan have i hovedet er at hoppe i Vestre Fjordparks svalende vand og bagefter spise en kæmpe isvaffel, så skal man stadig overholde landets lov - deriblandt Færdselsloven. Det sidste kneb det en del for for en masse bilister, der lørdag eftermiddag havde parkeret deres biler alle mulige og umulige steder langs Skydebanevej i Aalborg.

Og dem, der havde sat bilerne de umulige steder kan se frem til at komme tilbage til en bil, hvor der sidder en hilsen fra Nordjyllands Politi i forruden, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen, efter politiet havde fået meldinger om, at bybusser havde svært ved at komme frem på stedet.

- Der er mange mennesker at bade derude i friluftsbadet, men folk kan ikke rigtig finde ud af at overholde reglerne om parkering der, hvor bybussen kører. Der er simpelthen parkeret biler ved alle kantstenene derude, så vi er ude og putte girokort på i hvert fald de biler, der holder der, hvor der er standsningsforbud ved stoppestederne i begge retninger ved friluftsbadet.

- Der holder flere striber biler derude ulovligt, konstaterer Karsten Højrup Kristensen

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...