Dyre job og halve ambitioner

Regeringens energiudspil "Vores Energi" spår, at der vil være op mod 6500 nye arbejdspladser til danskerne.

Men Landbrug & Fødevarers analyser tegner, ved hjælp af den nationaløkonomi-ske ADAM-model, desværre et mindre optimistisk billede. Her viser det sig nemlig, at den 26 milliarder kroner dyre plan kun skaber 1500 nye danske arbejdspladser. Det betyder, sat på spidsen, at hver ny arbejdsplads så har kostet godt 17 millioner kroner. Ud over den historisk høje pris per ny arbejdsplads, så rummer "Vores Energi" desværre også en række udfordringer for den almindelige dansker og mange danske virksomheder. I forbindelse med lancering af planen blev det igen og igen fremhævet, at omstillingen kun koster en almindelig dansk familie 1700 kroner om året i 2020. Desværre holder det skøn ikke. Det bygger på den antagelse, at den almindelige dansker reducerer sit energiforbrug med 8-10 procent. Det kan man i nogle husstande, mens andre, af forskellige årsager, ikke kan nå det mål. For sidstnævnte bliver regningen derfor langt større end de 1700 kroner. Erhvervslivet bliver også ramt hårdt, og særligt fødevareerhvervet. Landbrug & Fødevares beregninger viser, at for enkelte virksomheder vil energiplanens medføre ekstraomkostninger på op til ca. 10.000 kroner pr. medarbejder og inden for gartnerierhvervet bliver de ramt med optil 16.000 kroner pr. medarbejder. Hvem skal betale den regning? Enten bliver det forbrugerne gennem højere priser på produkterne, eller også skal virksomhederne på anden måde opnå besparelser eller merindtjening. De tre største virksomheder i fødevareerhvervet, som alene bærer en ekstraregning på 50 millioner kroner ved energiplanens tiltag, skal, for at betale denne regning, præstere en omsætningsstigning på 2,5 mia. kr.! Landbrug & Fødevare vil derfor opfordre til at udbrede finansieringen af energipakken, så flere skuldre bærer byrden. Desværre viser regeringen med Vores Energi, at den gerne vil det hele, men gør det halve. Når man snakker om en grøn energiomstilling, så er det helt afgørende, at man også kigger på transportsektoren. Så længe udslippet af CO2 fra transportsektoren stiger og stiger, virker det helt hen i vejret, at regeringen ikke har et mere ambitiøst bud på, hvad Danmark skal gøre ved det problem. Landbrug & Fødevarer har sammen med blandt andre Dong og Novozymes anbefalet, at Danmark etablerer et bioethanolanlæg, så danske bilister kan hælde CO2 neutralt brændstof i tanken. Det kan gøres for 5-10 øre pr. liter benzin, og vil give en betydelig reduktion af CO2-udslippet i Danmark. På andre områder savner Landbrug & Fødevarer handling. Det er ment helt seriøst, når vi under overskriften "Fra Lort til Lys" i en reklamekampagne fortæller om den kæmpe ressourcemulighed, der er i husdyrgødning. Det kan nemlig laves til biogas til både el-, gas- og varmeproduktion. Det er lige til, men desværre efterlader energiudspillet fra regeringen biogasproducenterne med en lang næse. Der er ganske enkelt ikke de nødvendige incitamenter til at investere i biogasanlæg, som for eksempel en højere afregningspris på det strøm, man som producent kan levere til det fælles net. I stedet for biogas er der i planen satset massivt på vindkraft fra særligt de bekostelige hav-vindmøller. Landbrug & Fødevarer har stor respekt for den styrkeposition Danmark har på vindmøller, men hvorfor er det danske el-forbrugere, der skal betale denne udvikling over elregningen, når det er usikkert, om vækstgevinsterne høstes i Danmark? Landbrug & Fødevarer mangler stadig at høre fagbevægelsen bud på hvordan de vil bidrage til at betale denne regning. Landbrug og fødevares beregninger viser at den grønne omstilling kommer til at koste op til 5000 jobs, så netto får Danmark skabt 1500 arbejdspladser for 26 mia. kr. Landbrug & Fødevarer støtter en grøn omstilling af det danske samfund. Hvis vi skal i mål og være fri af fossile brændsler i 2050, så skal der ske to ting. For det første skal vi finde en finansieringsmodel, der ikke svækker danske virksomheders konkurrenceevne. For det andet skal vi udnytte det potentiale, der ligger i bioenergi til både energi- og transportsektoren.