Tyverier

Dyre lamper stjålet

Ø. HJERMITSLEV: Der er begået indbrud i en nedlagt landbrugsejendom på Mejsevej i Ø. Hjermitslev. En rude på 30 gange 30 centimeter er pillet ud, og herefter har det været muligt at række ind og åbne døren.Der er stjålet to PH-lamper - en bordlampe og en standerlampe. På første sal er stjålet en skuffe med smykker samt en tegnebog med 1000 kr. Fra et værelse er stjålet en en mobiltelefon, en bh samt en trøje. Der er tillige stjålet euro for 2000 kr. samt en sparegris fra køkkenet. Det stjålne har en værdi på mellem 10.000 kr. og 12.000 kr. Smykkerne er arvestykker. Indbruddet er sket tirsdag mellem klokken 7.30 og 14.