EMNER

Dyre studier skræmmer udlændingene væk

50.000 kroner for et semester i Danmark er for stor en mundfuld for mange studerende

Der bliver længere mellem kineserne på de danske universiteter i år. Arkivfoto

Der bliver længere mellem kineserne på de danske universiteter i år. Arkivfoto

NORDJYLLAND:Når man beder udenlandske studerende om at tømme deres konto for at gå på danske universiteter, har det en effekt. I år er første gang, at udlændinge fra lande uden for Europa selv skal betale for deres uddannelser i Danmark. Prisen er op til 50.000 kroner per semester. Den nye lov har fået antallet af ansøgere fra de pågældende lande til at falde med 24 procent, og når regnskabet er gjort op, vil faldet blive markant større. Det er nemlig nemmere at sætte krydser på et ansøgningsskema end at hive tegnebogen frem og betale prisen. Både i Aalborg, Århus og Roskilde har kun få af de udenlandske studerende overført pengene, og mange vil derfor aldrig møde op ved studiestart. - Hvis hensigten er at få færre studerende, må man jo sige, at loven virker, siger Bjarne Laustsen (S), der er medlem af Folketingets uddannelsesudvalg. Selv om Socialdemokraterne stemte for loven om brugerbetaling, understreger Bjarne Laustsen nu, at Danmark bestemt ikke skal lukke portene i for studerende fra udlandet. Det er nemlig vigtigt at bevare det udenlandske islæt på de danske studier. - Det handler om at finde en balance, for vi skal ikke lukke os inde. Det er en kendt sag, at man lærer meget af hinanden, siger det nordjyske folketingsmedlem. Kineserne bliver væk Det er især kineserne, der i år bliver væk fra danske studier. Her er antallet af optagne faldet fra 240 sidste år til 175 i år, men det er bestemt ikke et fagligt minus for universiteterne, mener Jakob Lange, der er studiechef på Københavns Universitet. - Det var stærkt begrænset, hvad mange af kineserne kunne bidrage med på de danske universiteter, siger han. Også antallet af studerende fra østlande som Ukraine og Usbekistan er faldet markant i år. Kvikke hoveder ønskes Selv om færre kinesere ikke er noget tab for de danske uddannelser, ærgrer Jakob Lange sig alligevel over, at Danmark samlet får færre udlændinge. - Der bør gøres noget for at tiltrække flere kvikke hoveder, siger han, der dog indrømmer, at de tidligere regler var for slappe: - At lave gratis uddannelse for velhavende unge var nok at være tossegod. I stedet bør man lave flere fripladser og stipendier, siger han og henviser til reglerne i USA, der tilbyder mange fripladser til udenlandske studerende. På Christiansborg mener Bjarne Laustsen, at politikerne må kigge på erfaringerne fra det første år med den nye lov. Han erkender, at det er svært at garantere, at man tiltrækker de kvikkeste og ikke blot de rigeste hoveder. - Det er et godt spørgsmål, hvordan man laver en løsning. Nu er der kun gået meget kort tid med den nye lov, og vi er nødt til at bore i det ud fra de erfaringer, vi får, siger han, der kunne forestille sig en større udveksling med udenlandske universiteter som en mulig løsning. Slut med taxameter Den nye lov om brugerbetaling betyder, at det tidligere taxametersystem udgår, når det gælder udlændinge fra landene uden for Europa. Universiteterne har tidligere fået penge fra staten, når de studerende havde bestået deres eksamener, men de nye regler siger, at de fulde omkostninger nu skal dækkes ved brugerbetalingen. - Det betyder, at universiteterne må lægge en forsigtig strategi og overveje konsekvensen, hvis der kommer færre studerende, end de havde regnet med, siger Ole van Deurs, der er fuldmægtig i Videnskabsministeriets Universitets- og Bygningsstyrelse. - De fleste steder har man nok budgetteret med et fald i år, vurderer han.