Tyverier

Dyre ure og smykker stjålet

Tyve snød omfattende alarmsystem

Foto: Torben Hansen 
Aalborg
Genrefotos POLITI
Pressefotograf Torben Hansen

Foto: Torben Hansen Aalborg Genrefotos POLITI Pressefotograf Torben Hansen

AALBORG:Dyre smykker og ure samt spisebestik i sølv er udbyttet for frække tyve, som i tidsrummet fredag 1. juni til søndag klokken 17.20 brød ind i en villa på Platanvej i Aalborg.- Der er stjålet omfattende værdier, siger vicepolitikommissær Ole Jensen, Nordjyllands Politi. Der er stjålet et komplet spisebestik i sølv i mærket Kent og en del valuta.

Advarer om ure

Desuden er der taget et herreur i guld og sølv med guld mellem hvert led i armlænken af mærket Jean Lasalle.Tyvene har også taget et dameur i guld med påsatte brillanter og firkantet urskive i mærket Cartier. - Certifikaterne til urene er også stjålet. Derfor skal man være opmærksom på, at der kan være tale om stjålne ure, hvis man får tilbudt sådanne billigt, selv om der følger certifikat med, advarer Ole Jensen.

Aflistede rude

Tyvene er kommet ind i huset ved at afliste en rude i badeværelset.- For at undgå at aktivere alarmen er de krøbet gennem hullet i vinduet uden at åbne det. Det er også lykkedes dem at omgå det ellers omfattende alarmsystem, siger Ole Jensen uden at ville uddybe metoden. - Indbruddet er formentlig sket om natten, og vi ved, at de har haft skruetrækker og vinkelsliber med. Måske har nogle set en bil eller hørt larm fra vinkelsliberen, siger Ole Jensen. Nordjyllands Politi tager meget gerne mod henvendelser på telefon 1-1-4.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.