Dyrehandel i brand
Flere dyr døde ved brand i Frederikshavn.

Flere dyr døde, da der torsdag morgen var brand i Akvariekælderen i Frederikshavn. Foto: Kim Dahl Hansen
En beboer blev sendt på sygehuset med lettere røgforgiftning og flere krybdyr omkom, da der udbrød brand i en dyrehandlen Akvariekælderen på Søndergade 52B i Fredrikshavn. Beredskabet i Frederikshavn blev kaldt ud til branden klokken 06.37, og beboerne i lejlighederne oven over dyrehandlen blev evakueret. Der er en knust rude i butikken, men ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi, Aage Pedersen, er det endnu ikke til at sige om det skyldes branden eller noget andet. Branden har ikke bredt sig til resten af etageejendommen, men der er røg i lejlighederne over dyrehandlen. Fisk og nogle af krybdyrene ser indtil videre ud til at have overlevet branden.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.