Redningsvæsen

Dyrenes beskyttere

Tre gange dagligt året rundt kører Falcks dyreambulancer i Hobro, Hjørring og Aalborg

Falck-reddere henter sjældent en kat ned fra et højt træ. Katte kan faktisk altid selv komme ned igen. Fordi de kan finde ud af klatre baglæns. Men ringer man efter Falcks dyreambulance om en kat, der ser nødstedt ud højt oppe i et træ, kommer redderne og vurderer situationen. Godt 1000 gange årligt, altså mere end tre gange dagligt, køres der ud fra enten Aalborg, Hobro eller Hjørring med en af dyreambulancerne. Til opgaver, der er så mangfoldige, at kun fantasien sætter grænser. Der er mange kald om nødstedte katte i høje træer. Der er henvendelser om fritløbende hunde på steder, hvor de åbenbart ikke burde være. Om syge eller tilskadekomne fugle ved daginstitutioner. Om slanger, der ikke er, hvor de burde være. Om heste eller køer, der er brudt ud af indhegninger og er på helt forkerte steder. Om katte, harer, rådyr, pindsvin, ræve eller andre dyr, der er kørt ned på vejene og måske helt eller kun delvist døde af det. Om fugleedderkopper eller andre eksotiske dyr, der heller ikke er, hvor man sidst så dem. Og husmårer, bortløbne mink. Fortsæt selv listen. Gratis at alarmere Alle kan ringe efter Falcks dyreambulance, der altid kommer og får rede på, hvad der skal gøres. Og der kommer ikke bagefter nogen regning. For Falck betaler selv sammen med Dyrenes Beskyttelse. Mere end syv millioner kroner på årsbasis for ordningen i hele landet, hvor der er mere end 11.000 udrykninger årligt. Det er samtlige reddere, der kører på dyreambulancerne, der er en del af det beredskab, der er vagtdækket på stationerne. Der er ingen speciel uddannelse udover de interne kurser, redderne er på. For man skal vide, hvordan man håndterer slanger, giftige eller ej. Hvad man gør ved en ko, der har forvildet sig op på anden sal i midtbyen, eller hvornår en fugl med brækket vinge skal på dyrehospital eller bare en tur i den kulilte-kasse, dyreambulancerne er udstyret med, og hvor aflivning tager et meget kort øjeblik og er helt smertefri for de dyr, redderne vurderer ikke kan reddes. -Det er os, der i situationen må vurdere, om det har mening at køre til et dyrehospital. Hvis ikke, afliver vi dyrene omgående. Det er vi pligtige til efter dyreværnsloven, siger redder Benny Munk Sørensen, der har mange års erfaring på dyreambulancen. På forkerte steder Han var med, da en kvie fra kreaturstaldene tog turen til Aalborgs midtby og i vild panik endte sine dage på en trappe-repos på anden sal, hvor den fik en kugle for panden. Han var også med, da en anden ko havde fået viklet hoved og hals ind i tværstiverne på en elmast og sad uhjælpeligt fast. Da en kvinde ringede og meldte, at der var en mink under hendes køkkenvask, og han troede, hun tog helt fejl. Da en slange var flyttet ind under et parketgulv, der måtte brækkes helt op for at få fat i den. Eller når der ved højlys dag ses flagermus på jorden. De afleveres altid på et dyrehospital, fordi de kan have rabies og dermed være farlige for mennesker. Også når et pindsvin er påkørt i trafikken. Når en kat er kørt ned og efterladt på kørebanen eller i vejsiden. Eller mast helt ned i asfalten. -Men en stor del af vores arbejde er også rådyr, der påkøres i trafikken. Dør de af det, tager vi dem med i den store ambulance. Også hvis vi umiddelbart kan lokalisere dyret i nærheden af ulykkesstedet. Men hvis det er såret og har fjernet sig, ringer vi efter en sweiz-hunde-fører til at opspore dyret, skyde det og brække det, forklarer redder Bent Blankensteiner. Han er udover redder også kredsformand i Dyrenes Beskyttelse. Og skydeinstruktør hos Falck, så redderne kan håndtere våben om nødvendigt i forhold til nødstedte dyr. Dyr uden sommertid Forår og sommer er værst for de vilde dyr. Specielt tiden lige omkring skiftet til sommertid. For dyrene ved ikke, vi stiller på urene, så de gør som de plejer og krydser vejene, når de plejer at gøre det. Men nu pludselig på tidspunkter, hvor der er mange flere biler end dagene før, hvor der var vintertid. Det ses på opkaldene til Falck. -Der er skiltning på vej på strækninger, hvor der er mane rådyr og harer, så bilisterne advares om dyrene, siger Bent Blankensteiner. Falck-redderne oplever, at borgerne er gode til at bruge dyreambulancen. Langt de fleste har tænkt sig om, inden de ringer, så der ikke alarmeres forgæves. Men der er også dem, der tror, de lige kan slippe for en dyrlægeregning for aflivning af f.eks. uønskede kattekillinger ved at bilde redderne ind, at en fremmed kat lige tilfældigvis fødte sine killinger i deres køkken. Så kører ambulancen igen og de formastelige får en venlig afvisning og opfordring til at henvende sig til en dyrlæge i stedet. Handler det om påkørsel af vilde dyr på f.eks motorvejen, skal bilisten standse op i nødsporet, sætte advarselstrekanten op og markere, hvor dyret er, så redderne kan hente det. -Der skal ryddes op efter påkørte og døde dyr i trafikken, fordi de ellers ville få rovfuglebestanden til at stige uønsket. Derfor skal man ringe efter os, hvis man rammer et dyr, siger Benny Munk Sørensen. De fleste dyr dør Trods det store beredskab for dyrene, ender mødet med redderne oftest med døden for dyret. Kun 200 dyr køres årligt til et dyrehospital i Aalborg. Vildfarne hunde køres på internat og overgår til at være en politisag. Resten af de nødstedte dyr dør, fordi de ikke kan reddes. Som den svane, der var på vej sammen med sin flok, men fløj ind i et eller andet for kort tid siden, og styrtede ned på Limfjordsbroen, hvor den vaklede forvildet rundt på kørebanen med en brækket vinge. Trods Falck, ambulance og dyrlæger på Aalborg Dyrehospital, lykkedes det ikke at redde nationalfuglen. De andre dyr, som Falck henter, når de er døde, eller som de selv afliver i kuliltekassen, kommer i dybfrysere på stationen, hvor de siden hentes til destruktion på Daka i Randers. Så mens Falcks indsats for mennesker altid handler om at redde liv, er det en noget anden historie med dyrene.