Dyrere at komme til lokalbrag

AaB indfører differentierede billetpriser. På nuværende tidspunkt er der dog kun tale om en pristigning til lokalopgørerne mellem AaB Ishockey og Frederikshavn White Hawks.

Det bliver 20 kroner dyrere at se AaB møde Frederikshavn White Hawks.  Foto: Torben Hansen.

Det bliver 20 kroner dyrere at se AaB møde Frederikshavn White Hawks. Foto: Torben Hansen.

Helt nøjagtig er der for fredagens kamp i Gigantium Isarena tale om en stigning på 20 kroner pr.billet. - Det er et logisk skridt for os at tage. Ligesom man for eksempel ser rejser til feriemål være dyrere i højsæsonen, så er det klart for os, at en kamp mod en attraktiv modstander skal have en lidt anden pris end normale grundspilskampe, siger kommerciel direktør i AaB A/S Claus Jensen til aabsport.dk. Der er dog ikke tale om at kampe mod knap så attraktive modstandere bliver billigere. Her fastholder AaB de normale priser. Det er planen, at man på sigt også i AaB's andre sportsgrene vil indføre differentierede billetpriser. Om der også her udelukkende bliver tale om forhøjede billetpriser til enkelte kampe, melder historien endnu ikke noget om.

Forsiden