Dyrere el til tusindvis af borgere

Ifølge regnestykke fra forsyningsrådmanden i Aalborg får 62.000 husstande en merudgift på 800 kr. fra 2013 og i årene fremover.

Fra 2013 og i årene fremefter får de 62.000 husstande, der tidligere fik el fra den kommunale elforsyning en merudgift på omkring 800 k. årligt som følge af salget af AKE Net. Arkivfoto: Per Kolind
Energiselskaber 26. september 2011 08:54

Fra 2013 og i årene fremefter får de 62.000 husstande, der tidligere fik el fra den kommunale elforsyning en merudgift på omkring 800 kr. årligt som følge af salget af AKE Net. Tallet blev præsenteret på førstebehandlingen af budgettet, og bag regnestykket står forsyningsrådmand Tommy Eggers (DF), der som bekendt stemte imod et salg af elforsyningen til Himmerlands Elforsyning (HEF). Indtægten fra salget går bl.a. til ny asfalt. - Man har ikke fået råd til vejene, man har byttet elforsyningen rundt for nogle veje, og det er et rigtigt lortebytte for at sige det ligeud. Når de ti år er gået, så har vi ikke nogen elforsyning, og vi får ikke nogen veje, der skal vi bare betale, siger Tommy Eggers. Må kigge på helheden Hos Venstre er der absolut ingen fortrydelse over salget, selvom regnestykket fra den ansvarlige rådmand for området, viser en merudgift til 62.000 husstande. - Vi skal jo varetage hele kommunens interesser, og her var der en tredjedel af kommunens interesser, der havde et bedre tilbud end de andre, og de må så betale lidt mere nu. Til gengæld får hele fællesskabet nu 900 mio. kr. i kassen til at investere i infrastruktur og velfærd for os alle sammen, siger gruppeformand for Venstre, Mads Sølver Pedersen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...