Dyrere i den sidste ende

Ikke-medlemmer skal betale mere for en gravplads

HJØRRING:Er man ikke medlem af Folkekirken, sparer man den ene procent i skat, som kirkeskatten i Hjørring er sat til. Til gengæld kommer det til at koste arvingerne 100 gange så meget at betale til gravstedet. Det koster 20 kr. pr. plads om året for et gravsted på kirkegården i Hjørring for Folkekirke-medlemmer, mens prisen for ikke-medlemmer ligger på 185 kr. pr. år. Prisen på såvel selve gravearbejdet og kremering er den samme uanset medlemskab. På kirkegården er der ikke forskel på placeringen af medlemmer eller ikke-medlemmer. Når man ikke er medlem af Folkekirken, kan man frit låne enten sygehuskapel eller kapellet på Kirkegårdsvej. Det koster 500 kr. at låne det. Dertil kommer eventuelle udgifter til organist og kor. Det kan løbe op i andre 1000 kr. Kirker kan ikke lånes ud til borgerlige begravelser, hvor der ikke medvirker en Folkekirkepræst. Kirkegårdskapellet på Kirkegårdsvej benyttes ofte af ikke-medlemmer af Folkekirken. Det er meget neutralt indrettet, så det kan benyttes af alle. - Mange er måske medlemmer af andre trossamfund og har deres egen præst med. De har så deres egen ceremoni, hvor vi blot skal sikre, at det foregår værdigt. Af rent borgerlige begravelser har vi under en håndfuld om året her på stedet. I de tilfælde er ceremonien en aftale mellem de pårørende og os. Vi skal vide, hvem der er ansvarlig. Vi giver rimeligt vide rammer for, hvad der kan foregå, men det må ikke stride imod det, huset er bygget til, og det skal være værdigt. Vi har også i vores vedtægter en regel om, at man kun kan låne orglet, hvis det betjenes af en kvalificeret organist. Når det er en borgerlig begravelse, gennemføres den som regel meget hurtigt, siger lederen af kirkegårdskontoret, Allan Vest. Mange benytter sygehusets kapel , hvis afdøde ikke var medlem af Folkekirken, mens andre igen holder en højtidelighed i hjemmet, før kisten føres ud. - Jeg har tit oplevet, at folk selv kommer med en cd med musik, der gerne vil høre, fortæller Thorvald Baggesen, som ofte bliver benyttet som den, der skal få ceremonien til at hænge sammen. For eksempel ved at læse op eller fortælle om afdøde. Thorvald Baggesen siger, at han flere gange har oplevet, at ved borgerlige jordfæstelser, hvor familien har sagt, at der ingenting skal være, sker det, at folk ønsker, man skal synge "Altid frejdig": - Det er somom man med den salme alligevel klynger sig til håbet om, at der er noget, der gemmer sig til os alle sammen. Dybest set er det et håb om, at der bag dødens porte er noget.