Sønderholm

Dyrplageri værst

Jeg har også læst Solveig Wagners indlæg om forsøgsdyr, og jeg forstår hende tilfulde. Inga Simonsen skriver om mennesker, der har været holdt i forsøg og skullet stå til rådighed i årevis. Det er da en gang vås. Mennesker har da deres fulde ret og frihed til at stå af når som helst til forskel fra dyr, som bliver holdt indespærret og derfor er nødt til at stå til rådighed for hvad som helst. I.S. henviser til en overlæge Niels Høybyes bog om danske læger, der forskede i hormoner i kz-lejre under krigen. Med almindeligt kendskab til hormonforskning er det nu ikke noget, der medfører grusomhed over al forstand. Men i øvrigt var det jo under en krig. I dag har vi ikke krig, og det bør komme mennesker og dyr til gode. I.S. spørger, om det er bedre med menneskepineri end dyrplageri. Mit svar er for så vidt ja. På mig virker det meget forkert, at man skal spænde f.eks. kaniner fast og putte cigaretrør i næserne på dem for at finde ud af, hvor mange cigaretter I.S. og andre kan ryge, inden lungerne bliver ødelagt. Eller at man hælder rengøringsvæsker i dyr for at finde ud, hvad der sker, hvis et mennesker kommer til at drikke ditto. Hvis et menneske får en sygdom, må man stille sygdommen til rådighed i forsøg for at få den helbredt. Det virker da komplet tåbeligt, at man kan sige: "Min krop er blevet syg, jeg vil have gjort den rask, men jeg vil ikke stille den til rådighed for det, det skal nogle dyr lægge krop til". Mennesker, der deltager i forsøg, gør det frivilligt. Finder de det for ubehageligt, kan de omgående sige fra. Det kan dyrene ikke. Og de bliver holdt indespærrede under forhold, hvor de oftest ikke har muligheder for at være sammen med artsfæller og ikke har mulighed for at have et liv, der tilnærmelsesvist giver dem mulighed for at udfolde deres normale adfærd. Gerda Jonasen Tjelevej 32, Sønderholm