Thisted

Dyrskue med tørt underlag

Træflis lagt oven på banen til traktortræk skal sikre at gæsterne til Dyrskuet Thy-Mors ikke får ødelagt fodtøjet

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Flere læs træflis skal sikre nogenlunde tørt underlag for dyrskuets gæster. Foto: Torben Hansen

THY-MORS:Selv om et dyrskue også handler om dyr i landbruget, skal gæsterne ikke gå rundt i fodtøj beregnet til staldbrug.

Derfor har arrangørerne af årets Dyrskue Thy-Mors fået kørt en del læs træflis ud på den bane, som bruges til traktortræk og det skulle gerne sikre, at det kan lade sig gøre at færdes uden al for stor risiko for sko, læderstøvler eller sandaler.

Og så håber arrangørerne på at kunne få en aftale med Thy Rock, så flisen kan blive liggende til genbrug om et par uger til musikfesten på samme plads midt i Thisted.

Fredag begynder dyrskuet i børnehøjde, hvor et par tusinde store og små børn kan få lov til at komme helt tæt på dyr og maskiner.

Lørdag er det så selve dyrskuet, der løber af stabelen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.