Dyrskuet - vådt og godt

Fredag blev der taget hul på Hjørring Dyrskue, og der er masser af liv på pladsen, selv om regnen kom som uanmeldt gæst.

10
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Bente Poder

HJØRRING:Når der er bilkøer på Aalborgvej og køer af kød og blod på pladsen ved siden af, så er der dømt dyrskue.

Og det har mange opdaget: Selv om det regnede lidt rigeligt ved middagstid fredag, så er der masser af liv og god stemning på dyrskuepladsen, hvor mange skoleelever og børnehavebørn også er på besøg i dag.
Hjørring Dyrskue er begyndt at samarbejde med andre, store dyrskuer i landet. Og man har i år ladet sig inspirere af dyrskuet i Roskilde, som har fundet ud af, at gæsterne gerne vil have, at der sættes mere fokus på mad - derfor vanker der i år flere smagsprøver, ligesom der er demonstrationer af, hvordan man tilbereder svinekød og kalvekød.
En enkelt aflysning er det blevet til, da Anne Krüger fra Tyskland i flere omgange skulle have optrådt med hunde, heste og geder.
- Men på grund af regler omkring sundhed og indførsel klovbærende dyr, så kunne hun ikke tage gederne med til Danmark. Vi fik det heldigvis aflyst, inden hun var taget af sted, oplyser Karin Larsen fra LandboNord.
Hele 836 dyr er tilmeldt årets dyrskue - det er cirka samme tal som sidste år, og malkekvæget er igen topscorer med 320 tilmeldte dyr.
Dyrskuet fortsætter lørdag, og LandboNord håber på op mod 25.000 besøgende.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.