Dyrt at afskaffe efterlønnen

Lørdagens politiske duel i NORDJYSKE 15.1. ("På talefod") handler om efterlønnen, hvor Per Larsen (K) og Daniel Nyboe Andersen (R) lufter en ganske omfattende uvidenhed om emnet.

Til gengæld er de helt forbrødret i deres glødende ønske om at skrotte efterlønnen. Meget skal der til for at ryste mig, men d'herrer folketingskandidaters uvidenhed kommer godt nok bag på mig. Samtidig synger Larsen & Andersen lystigt med på melodien om, at "reformer" er noget, der handler om at tage noget fra folk. Det skal efter borgerlig opfattelse altid være "reformpolitik" at forringe vilkårene for mennesker, der har slidt og slæbt et helt liv igennem. Men det er da ok med mig, hvis de konservative vil skræmme deres ældre vælgere bort. Det egentlige problem er, om arbejdsmarkedet efterhånden er skruet sammen til at kunne holde på seniorerne. I hvert fald oplever vi daglig, at en lang række lønmodtagere bliver afskediget fra deres job i en moden alder – dér, hvor en ny arbejdsplads er længere væk end en by i Sibirien. Derfor må jeg ulejlige med disse faktuelle oplysninger: Dels koster efterlønnen ikke mere for samfundet nu end i 1998, hvor ordningen blev ændret. Dels er økonomien i ordningen ikke dyrere, fordi brugerne har valgt at indbetale syv mia. kr. om året i egenbetaling, der skal trækkes fra de samlede ca. 24 mia. kr. Og så virker den ny fleksible efterløn efter hensigten. Færre går på efterløn i dag end for blot få år siden. Hvis efterlønnen bliver afskaffet, vil staten gå glip af disse milliarder. Samtidig skulle man på stedet tilbagebetale alle bidrag fra 1999 og frem. Se, det ville give et ordentligt dræn i statskassen på op mod 35-40 mia. kr. Hvis man afskaffede efterlønnen, ville mange i stedet være ledige eller på førtidspension. Det er da en dyr og dårlig løsning for samfundet. For dagpengene er på 100 pct. af xxx, mens efterlønnen kun er på 91 pct. – og førtidspensionen er helt og holdent betalt af det offentlige. Nogle mener så, at kun de fysisk nedslidte skal have mulighed for efterløn. Men bliver det billigere for samfundet? Nej, for i dag har vi kun én førtidspensionssats, som er lige så høj som dagpengeniveauet. Så i stedet for at tale om afskaffe efterlønnen er det langt mere konstruktivt at skaffe flere arbejdspladser også for seniorer. Hvis opgaven er at sænke overførselsindkomsterne er det den rigtige måde at gøre det på: at give folk et reelt frit valg. Socialdemokraterne vil gerne gøre det endnu mere attraktivt for de 60-årige at få en mere glidende overgang til den tredje alder. Det skal være muligt at tjene 30.000 kr., inden man bliver modregnet i den fleksible efterløn. Det vil især komme de lavtlønnede til gavn, idet de med den nuværende ordning ikke har en særlig stor økonomisk "gulerod" til at blive på arbejdsmarkedet efter det 60. år.