Dyrt at ansætte den forkerte

Virk­som­he­der kan mær­ke det på pen­ge­pun­gen, når de hy­rer den for­ker­te med­ar­bej­der. Man­ge virk­som­he­der glem­mer de skjul­te om­kost­nin­ger som oplæringsperioden og tab af pro­duk­ti­vi­tet i et halvt til et helt år. Så lang tid ta­ger det tit at få en ny med­ar­bej­der kørt ind i ru­ti­ner­ne, si­ger chef­kon­su­lent Bjar­ne Ja­kob­sen fra Dansk Han­del og Ser­vice.scan­pix

Virk­som­he­der kan mær­ke det på pen­ge­pun­gen, når de hy­rer den for­ker­te med­ar­bej­der. Man­ge virk­som­he­der glem­mer de skjul­te om­kost­nin­ger som oplæringsperioden og tab af pro­duk­ti­vi­tet i et halvt til et helt år. Så lang tid ta­ger det tit at få en ny med­ar­bej­der kørt ind i ru­ti­ner­ne, si­ger chef­kon­su­lent Bjar­ne Ja­kob­sen fra Dansk Han­del og Ser­vice.scan­pix

København: Danske virksomheder bruger formuer på at ansætte den forkerte medarbejder. Det koster normalt en årsløn at skulle igennem annoncering, samtaler og oplæring, før den nyansatte er oppe i omdrejninger. Derfor er det ekstra surt, når det viser sig, at virksomheden har hyret den forkerte, forklarer chefkonsulent Bjarne Jakobsen, Dansk Handel og Service (DHS). - Det er faktisk meget udbredt med fejlansættelser, fordi arbejdsgiverne forhaster sig. Det bliver ofte en dyr affære, for det koster virkelig at finde den rette til jobbet, forklarer Bjarne Jakobsen. Han har talt med over 100 virksomheder, der har haft så travlt med at fylde en tom stol ud, at de har hyret den forkerte. Flere undersøgelser viser da også, at det koster kassen at ansætte en ny medarbejder. Ingeniørfirmaet Carl Bro har regnet sig frem til, at en ny akademiker typisk koster omkring en halv million kroner, mens en ansættelse af en ikkeakademiker hurtigt løber op i 200.000 og 300.000 kroner. - En svensk undersøgelse viser endda, at det kan koste langt over en halv million kroner at ansætte den forkerte. Derfor skal personalechefen se sig godt for eller se sig om efter et nyt arbejde. Det kan mærkes på bundlinjen at hyre den forkerte, siger Bjarne Jakobsen. Han tilføjer, at fejlansættelser koster dyrt, uanset om det gælder en ny receptionist eller it-konsulent. - Det er bare hamrende dyrt at ansætte nye medarbejdere. Det er jo ikke kun samtaler, annoncer og personlighedstest. Mange virksomheder glemmer de skjulte omkostninger som oplæringsperioden og tab af produktivitet i et halvt til et helt år. Så lang tid tager det tit at få en ny medarbejder kørt ind i rutinerne, siger han. I Ledernes Hovedorganisation kan afdelingschef Kim Møller Laursen nikke genkendende til problemet. Han kan ikke give et præcist bud på, hvor mange der bliver fejlansat, men peger på en typisk faldgrube. - Vi har gennemført en undersøgelse af brugen af personlighedstest. Det viste sig, at 47 procent havde ansat en medarbejder med den rigtige profil ud fra en test, som alligevel ikke passede til jobbet. Det understreger bare, at man skal tage sig god tid i ansættelsesprocessen. En test er god, men den kan altså ikke stå alene, siger Kim Møller Laursen. Ifølge undersøgelsen har 16 procent af de adspurgte virksomheder afvist en ansøger på baggrund af en personlighedstest. Ansøgeren viste sig efterfølgende at være den rigtige person til jobbet. /ritzau/