Dyrt at hente billig vin i Tyskland

Der skal købes mange flasker, før det kan betale sig

Kan De fortælle mig, om El Emperador fra Chile er en vin af rimelig kvalitet. Endvidere vil jeg gerne vide, om man kan stole på den danske vinhandlerbranche, så man er sikker på at få en kvalitet, der står i rimeligt forhold til prisen. Jeg har set nøjagtig den sammen vin i en vinforretning i Aalborg og hos Otto Duborg syd for grænsen. I Aalborg koster den 59,95 kr., tilbudspris to stk. for 100 kr. I Tyskland kan jeg få den til 14,16 kr. ved køb af 12 flasker. Selv danske afgifter kan vel ikke forklare en forskel på 35,84 kr. A. Jensen !Man skal regne med danske ekstraudgifter på ca. 10 kr. på en flaske vin i forhold til Tyskland. Ekstraudgifterne er bl.a. 10 procent højere moms, der er en vinafgift på 5,29 kr., og der er told på ca. en krone på en flaske vin fra Chile. Så knap en tredjedel af prisforskellen er dækket af skatter og afgifter i dette tilfælde. Hvad så med resten? Ja, den kan jo kun forklares på tre måder: enten større indkøbspris, højere udgiftsniveau i den danske forretning, eller højere avancer - eller en kombination af de tre, og det er det mest sandsynlige. Jeg kender ikke vinen, så jeg kan ikke sige, om jeg synes om den. Det bedste, De kan gøre, er at købe en flaske og smage. Dermed vil De også have svaret på, om prisen er rimeligt sat. Det er klart en fordel at købe sådan en vin syd for grænsen, hvis det er den, man vil have, og hvis turen alligevel går den vej. Til gengæld skal der købes stort ind, hvis der skal køres specielt efter vin. Hvis alt skal regnes med, koster bilturen på de ca. 500 km. et sted mellem 1000 og 1500 kr. Der skal altså købes mindst 36 eller 48 flasker, før der er balance. I dette tilfælde skal der altså købes 60 flasker, før der er overskud på køreturen. I vinbranchen er det kendt, at en vin koster det, som forbrugerne er villige til at betale. På nogle vine tjenes der meget, på andre stort set ingenting. Det er også kendt, at omkring 80 procent af salget i Danmark sker på tilbud eller kampagner. Naturligvis sættes den faste pris efter, at der skal være plads til en reduktion, når der køres kampagner, så den reelle pris ligger nok et sted midt imellem. I nogle forretninger har man den politik, at vinen skal være så billig som overhovedet muligt, mens andre butikker har en lidt højere pris. Til gengæld er der så faguddannet personale til at vejlede. Men man kan sagtens finde forretninger med høj pris og dårlig vejledning. En gang imellem spørger jeg ekspedienten til råds, når jeg er i en forretning - også når jeg kender vinen - bare for at se, hvordan de hjælper kunderne. Niveauet er mildt sagt meget svingende, for det kræver altså en del hjemmearbejde at sætte sig ind i vin og den vigtige kombination med mad. Det er dårlig vejledning, når man får meldingen: det er en god vin, den sælger vi mange af. Desværre er den ikke så ualmindelig. Det er også dårlig vejledning, når druer forveksles med distrikter, når Merlot betegnes som krydret og Tempranillo for en god italiensk drue osv. Til gengæld er det dejligt at få et godt råd af en person, som både har forstand på vin og har smagt det, snakken drejer sig om. Så kan man samtidig får en god vindebat og blive klogere. Det kan der vel godt betales et par kroner ekstra for. For os forbrugere er det altid et godt udgangspunkt at spørge, om den, som skal vejlede, har smagt vinen. Hvis svaret er nej, er der reelt ingen vejledning at hente. Man kan jo selv læse bagetiketten, og den vil med stor sikkerhed ikke være neutral. Som De kan se, er det slet ikke så let at give et helt præcist svar.. Det er også en del af charmen ved vin: der er så meget at udforske. Når man har købt ind mange forskellige steder, opbygges vel en erfaring for, hvor man kan gøre de gode og sikre køb, og hvor man føler sig godt behandlet. Vin er i høj grad en tillidssag. Det gælder helt fra druerne hænger på stokkene på marken, til flasken står på bordet hjemme hos Dem.