Dyrt at være fattig i Brønderslev

Af Poul Erik Andreasen,byrådsmedlem (S) i Brønderslev, Nørregade 30, 9330 Dronninglund, bypea@99454545.dk

BRØNDERSLEV:Det er de færreste, der er i tvivl om, at Brønderslev Kommune er blandt landets fattigste kommuner. Det er den i kraft af de lave gennemsnitsindkomster i forhold til resten af landet. Det vil den stadig være efter revisionen af den kommunale udligningsordning , som gav kommunen 60 mio kr mere i tilskud.

Forhøjelsen hjælper, men er dog kun en fjerdedel af kommunens efterslæb, så indtil differencen ad åre er udlignet vil kommunens borgere mangle knap 200 mio kr årligt i at have samme serviceniveau som de rige kommuner.

Det er en umage konstruktion, at landets love gælder for alle kommuner, men de fattige kommuner har ikke midlerne til at følge loven.

Derfor klager borgerne ofte over kommunernes afgørelser, når de synes, at de får for lidt bevilget ifølge loven. Klagerne burde dog rettes mod folketinget, som ikke sørger for, at landets kommuner har midlerne til at følge loven.

Det kræver, at kommuneskatten afskaffes, og overgår til staten, som uddeler tilskud efter objektive kriterier som befolkningssammensætning, antal lejeboliger, antal flygtninge osv.

Det gjorde man med amtsskatten i 2006, og det virker fint - og ikke mindst retfærdigt.

Nu kunne man tro, at alle områder i Brønderslev lå lavt. Det er ikke tilfældet. Kommunernes Landforening udgiver hvert år nøgletal for alle landets kommuner.

Her kan man i tabeller gå ind og se hvorhenne kommunens serviceniveau er. Kommunen ligger på de fleste områder rimeligt i midten af feltet, for der er jo mange andre fattige kommuner. Dog er der et område, hvor Brønderslev kommune ligger helt i bunden.

Det er daginstitutionsområdet. Her bruger Brønderslev 25.358 kr pr. 0-13-årig årligt. I regionen er tallet 30.979 kr og på landsplan 33.943 kr.

Det vil sige, at kommunen bruger ca 27 mio mindre end regionsgennemsnittet. Det kan mærkes. I børnehaver er der 7,8 barn pr ansat og i vuggestuer 3,8 barn pr ansat.

Når åbningstiden er 52 1/2 time og arbejdstiden 37 timer, så bliver det til et pænt antal børn pr. Ansat.

I dagplejen arbejder dagplejerne efter samme overenskomst i hele landet, så her er ikke samme problem. Til gengæld er kommunen helt i top med forældrebetaling i SFO’en.

Der, hvor børnehaver og fritidshjem har en max forældrebetaling på 25 pct. af udgifterne, så er der ingen overgrænse, når fritidshjemsbørnene er i en Skolefritidsordning (SFO).

Det har fået tidligere byråd til at sætte forældrebetalingen til 71 pct. eller 2000 kr. pr. måned. Det er 500 kr. mere end gennemsnittet i regionen. En SFO-plads, hvor barnet er i skole halvdelen af tiden, koster mere end en fuldtids børnehaveplads.

Det ser meget mystisk ud. Forklaringen er, at kommunen i nogle år var hårdt trængt økonomisk.

For at få enderne til at nå sammen, valgte man at pålægge forældrene til de ca. 1000 SFO-børn en ekstra kommuneskat på to pct. i form af en abnorm høj SFO-betaling, i stedet for at hæve kommuneskatten med 0,2 pct., så alle skatteydere var med til at bære byrderne.

Det er en underlig prioritering og idet hele taget er det dyrt i den anden ende, at spare på gode dagforanstaltninger til børn.

Det har Brønderslev Kommune i rigt mål mærket til. Kommunen bruger nemlig 21 mio. kr. mere end regionsgennemsnittet til børn med særlige behov, dvs familiepleje, døgninstition mv.

Man sparer på den billige forebyggelse I form af gode daginstitutioner og bruger i stedet mange penge på dyre døgninstitutioner.

Det er ikke det smarteste her på jord, men sket er sket , og det er dyrt at være fattig.

Nu får kommunen flere indtægter i kommunal udligning, så nu er muligheden der for at rette op på tidligere tiders fejl.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.