Trafikpolitik

Dyrt besøg i supermarkedet

Adskillige bilejere er blevet afsløret i at køre ulovligt i gulpladebiler til supermarked i Aars og feriecenter ved Løgstør

Privat kørsel i gulpladebil uden indbetalt moms og privatbenyttelsesafgift kan blive en ny fornøjelse for ejerne. Arkivfoto

Privat kørsel i gulpladebil uden indbetalt moms og privatbenyttelsesafgift kan blive en ny fornøjelse for ejerne. Arkivfoto

AARS:Besøgene i henholdsvis et supermarked i Aars og et feriecenter ved Løgstør kan blive særdeles dyre for ejerne af de gulpladebiler, som folk fra Skattecenter Thisted forleden spottede under besøg i de to byer. De var kørende i gulpladebiler uden den foreskrevne gule mærkat, der fortæller, at bilen må anvendes til privat kørsel. Så derfor var det nemt at spotte de biler, hvis ejere muligvis ikke kørte lovligt. - Vi noterede begge steder 12 biler. Det skete på forholdsvis få timer, så vi betragter det som et meget højt antal, for der er næppe ret mange, der er i tvivl om reglerne. Det er ret enkelt - har man ikke betalt moms og privatbenyttelsesafgift på gulpladebilen, ja så må den ikke bruges til privatkørsel, fortæller afdelingsleder Bodil Pedersen fra Skattecenter Thisted. Hun understreger, at det ikke nødvendigvis er alle, der blev noteret af skattefolkene, som kørte ulovligt i gulpladebilerne. Læs mere i NORDJYSKE's Himmerlandssektion i dag.