Dysfunktionelle pandaer

Så er Wulfmorgenthaler klar med et nyt tv-koncept. Det er en sitcom - som tegnefilm vel at mærke - som tager afsæt i deres daglige tegneserie i dagbladet Politiken. Og i disse små 20-minutters tegnefilm møder vi herr og fru Danmark, når der er allerværste. Alle personerne i serien er tegnet som mennesker. Grimme, jovist, men de er mennesker. Men fire personer er pandaer: Debbie - konstant gin-drikkende husmor. Tommy - storrygende, håbløs arbejdsmand på en medicinfabrik. Vanessa - silokone-bebrystet teenagerdulle. Og Conrad - ni-årig særdeles samspilsramt knægt, der konstant stiller dumme spørgsmål, og som konstant overses af resten. Denne lille kernefamilie er stærkt dysfunktionel. Den ligner ikke noget vi kender fra hverdagen. Heldigvis. Men ikke desto mindre er den et satirisk, stærkt forskruet tidsbillede på Familien Danmark. Ikke som vi kender og elsker denne familie. Men som vi ser den, når den er allerværst. Det vi ser er blandt andet et omsorgssvigt uden sidestykke. Ikke med misbrug og den slags. Men bare et par forældre, der slet ikke er på bølgelængde med deres børn og som slet ikke kan se, hvad de gennemlever. Alt er grotesk. Alt er sat på spidsen. Alt er fuldbyrdet urealistisk. Og så alligevel... Det er den der og-så-alligevel, der gør udslaget, og som gør Pandaerne interessant. For man kan jo genkende naboerne, eller naboernes naboer. Pandaerne er ikke sjov, så man sidder og vrider sig af grin. Det er mere en finurlig serie, hvor man hygger sig med fortællestilen og med de mærkelige, pudseløjerlige og overrumplende scener, der konstant dukker op. For eksempel konstaterer husfar Tommy, da han skal smadre et par fluer, at han ikke kan slå ihjel. "Hvad er det næstbedste, når man ikke kan slå ihjel? At blive mellemleder! Jeg vil søge forfremmelse", siger han. Ak ja: Har vi ikke alle mellemledere af den type? Også på billedsiden er der flotte detaljer. I første afsnit kommer en lille alf frem med trucker-røv og det hele. Billedsiden spiller også meget på Vanessas groteske plastikbabser. Og Vanessa er i det hele taget et flot lille figur i dette menageri. Hendes 17-årige sprogunivers er ramt ufatteligt præcist og underholdende. Vi har mødt Wulfmorgenthaler flere gange før på DR 2. Senest var det i selskab med en særdeles skinger og højtråbende blå flodhest - Dolph. Men i dette nye koncept synes jeg faktisk, at de har fået lavet deres hidtil bedste omgang tv-underholdning. Af Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk TV-Sitcom "Pandaerne - afsnit 1" Af Mikael Wulf og Anders Morgenthaler DR 2 onsdag aften