Dyst på Andeby og Andersen

Viden om alt fra tegneserier til skønlitteratur var vigtig, da der i går blev afholdt regionsfinale i Smart-Parat-Svar

Foto: Martin Damgårdmartin.damgaard@nordjyske.dk AALBORG:De fem drenge fra Brain-Washers sætter hovederne sammen og diskuterer spørgsmålet: Hvad hedder den bog, H.C. Andersen skrev om sit eget liv? Svaret kommer prompte: "Mit livs eventyr." - Det er rigtigt, siger quizmaster Peter Søholm, og et jubelbrøl kommer fra klassekammeraterne, der er sidder og følger med fra tilskuerrækkerne Fredag var tolv 6. klasser fra hele Nordjylland samlet på Det nordjyske Landsbibliotek for at dyste på viden indenfor kategorier som Andeby, Harry Potter og De Små Synger. Konkurrencen er en landsdækkende læsekonkurrence Smart-Parat-Svar, som blandt andet har til formål at fremme læselysten hos børn. De indledende runder med de 12 klasser var afholdt om formiddagen, hvor otte - heriblandt Team Brainy fra Gug - blev sorteret fra. Over middag sad så fire spændte hold i byrådssalen og ventede på at komme De fem drenge fra Brain Washers kom fra Bavnebakkeskolen i Støvring, og hjemmefra var holdet nøje sammensat. - Vi har sammensat det sådan, at der er nogen specialister inden for nogle forskellige ting, siger David Amstrup, der var med på holdet. Drengene lagde ud med spørgsmål om Andeby, og i overbevist stil svarede de på hvad der gør Fedtmule til Supermule. - Det gør jordnødder! Mygind og Tordenskjold Konkurrencen kaldes Smart-Parat-Svar og er en landsdækkende læselystquiz, som har til formål at udvikle læselysten hos børn. Konkurrencen i går var den regionale finale, og de tolv fremmødte hold havde alle slået deres konkurrenter i hjembyen. Der var heller ikke mange spørgsmål, som eleverne havde svært ved at svare på, og da konkurrencen snærede mod enden stod to hold lige. BrainWashers fra Støvring og Team Ullits fra Ullits. I finalerunden var der tre svar. I ægte Jeopardystil skulle deltagerne skrive svarede ned på små ark, så de ikke kunne afstemme svarene efter modstanderens svar. - Hvad hed kaptajnen på Løvendals Galej? - Vi vidste det ikke, så vi svarede Peter Mygind, svarer David på sit holds vegne. - Arh, det er ikke rigtigt, siger Peter Søholm, og vender sig mod Turbo Ulltis. - Vi ved det heller ikke, så vi svarede Tordenskjold, siger Mille Jensen. -Det er korret, siger Peter Søholm, og kammeraterne på sæderne i byrådssalen fór op og krammede spontant hinanden, mens der var en flok ærgerlige drenge fra Støvring, der måtte konstatere, at sejren ikke tilkom dem. - Vi vidste nok ikke så meget om historie, siger Davis Amstrup efter konkurrencen. Hos vinderne var man ikke i tvivl om, hvad der havde givet sejren. -Vi har læst rigtig meget på det. Og så har vi nogle gode lærere, siger Mille Jensen. Efter konkurrencen viser det sig, at der var en fejl i et af svarkortene. Det betyder, at holdet fra Brovst kunne være endt i finalen. Derfor endte det med at både De Fantastiske Fem fra Brovst, Brain-Washers fra Støvring og Turbo Ullits får lov til at gå videre, når næste led i konkurrencen holdes i Odense.