Dyster i flere rækker

Sindal 3. september 2002 08:00

SINDAL: Sindal Golfklub har i weekenden afviklet det årlige klubmesterskab, der blev spillet over to dage med 18 huller hver dag. Derefter kunne klubben kåre klubmestrene i de forskellige rækker. Hos Damer vandt Käthe Brøndum med 215 slag foran Ellen Pedersen og Agnethe Jensen med 223 slag. Nummer to og tre blev fundet efter omspil. Jan V. Sørensen vandt Herrer med 176 slag, og her måtte der også omspil til for at finde de næste placeringer. Nummer to blev Kim Kronborg med 182 slag, og derefter kom Ole Møller Christensen. Blandt deltagerne i Damesenior var Kirsten Andersen bedst med 200 slag efterfulgt af Tove Mikkelsen med 201 slag og Birte Schou med 214 slag. Helge Hasselbalch slog sig bedst gennem de 18 huller for Herresenior med 192 slag, og de næste blev Hans Brøndum med 195 slag og Jim Magill med 199 slag. Juniorerne dystede også om klubmesterskabet, og her lagde vinderen Kasper Hansen afstand til det øvrige felt med 200 slag. Søren Kronborg og Søren Mouritsen måtte bruge henholdsvis 211 og 215 slag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...