Dyster i golf

Fjerritslev 6. september 2002 08:00

FJERRITSLEV: Han Herreds Golfklub har afviklet internt mesterskab med deltagelse af 50 medlemmer. I juniorrækken, der går op til 18 år, var spændingen ikke stor, idet Søren Jensen Fjerritslev, allerede om lørdagen havde lagt sig i spidsen med 10 slag foran nærmeste konkurrent, Mattias F. Lorentzen, ligeledes Fjerritslev. Det endte da også med en samlet sejr til Søren Jensen med 170 slag I damerækken, der gik op til 60 år, havde Bente Brøndum, Tranum, om lørdagen lagt sig i spidsen med rimelig margen til de næste 6 deltagere, der ellers lå tæt sammen. Søndag lagde hun så endnu mere afstand til de efterfølgende og vandt med en samlet score på 184 slag. I seniorrækken for herrer, var der tæt kamp om mesterskabet, da der efter lørdagens indledende runde blot var 3 slag mellem de bedste spillere. Først efter 3. hul var vinderen fundet, og Anders Nielsen kunne kalde sig for klubmester. I Mid-age, herrerækken, satte Edvard Andersen sig på tronen med 177 slag. I Old Boys-rækken, der omfatter herrer mellem 55 og 65 år, blev det som forventet Per Hedegaard, Slettestrand, der blev nr. 1. Hedegaard blev mester med en samlet score på 169. Endelig var der de ældste deltagere, hvor pigernes mester blev Marit Rasmussen, Fjerritslev. Hos herrerne var det Carl Johan Thorhauge, Thorup Strand, der stod med palmerne. Weekendens rækkemesterskaber benyttes som kvalifikationsturnering til de endelige finalerunder om det samlede klubmesterskab. Ffinalerunderne finder sted lørdag 14. september, samme dag som golfklubben afholder årets klubfest om aftenen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...