Dystre spådomme gjort til skamme

Seks af ti fyrede på Danish Crown og Bisca i Hjørring i arbejde

HJØRRING:Dystre spådomme er gjort til skamme i Hjørring. Et halvt år efter lukningen af kiksefabrikken Bisca og slagteriet Danish Crown er seks ud af ti fyrede i arbejde igen. Det fremgår af en rapport, "NNF i forandring", som belyser initiativerne fra Arbejdsformidlingen i Nordjylland efter lukningerne og massefyringerne. 57 pct. af de 679 fyrede medarbejdere i dag er i beskæftigelse. Herudover er 14 pct. begyndt et længerevarende uddannelsesforløb. 8 pct. er gået på efterløn eller pension, mens 21 pct. stadig står uden job. Massiv mediedækning Rapportens forfatter, projektmedarbejder Anne Birk Frederiksen, synes, det er et godt resultat. - Man skal dog set det i lyset af, at arbejdsmarkedet generelt har været i en gunstig udvikling i denne periode, og at ledigheden generlet har vært faldende. Men arbejderne kan også takke sig selv for at det er lykkdes i så godt, ikke mindsdt på slagteriet. - De viste en jernvilje først til at sikre virksomhedens beståen, derefter til at få det bedste ud af situationen, sige r hun. Og de har nydt godt af en massiv mediedækning. - Der er sket en promovering af denne gruppe ledige fremfor andre. Vi kan se, at det har været sværere for kvinderne på Bisca at trænge igennem i mediebilledet end for mændene på Danish Crown. Da Bisca blev lukket, var valget jo også overstået, konstaterer Anne Birk Frederiksen. Men selvom det er en overraskende positiv udvikling i betragtning ad oddsene - en arbedsløshedsprocent på otte i landsdelen mod 5,5 pct. på landsplan, mener Anne Birk Frederiksen absolut ikke, at man bør sende de 200 millioner støttekroner tilbage, der blev lovet landsdelen under valgkampen. Vi har absolut god brug for de penge. Rapporten fortæller, hvordan flere af de fyrede har benyttet virksomhedslukningerne som et springbræt til at prøve noget helt nyt. For eksempel har en større gruppe slagteriarbejdere besluttet sig for at uddanne sig til social- og sundhedshjælpere. med hensyn til den femtedel, som stadig er uden arbejde, ahr Anne Birk Frederiksen én anbefaling: Bliv ved at søg. Og efteruddan jér.