Dystre udsigter for Europas økonomi

Væksten falder - EU holder fast i kravene til eurolandene

Grækenland 8. september 2002 08:00

KØBENHAVN: Europas økonomi løber langsommere end hidtidigt ventet, og for hele året ventes nu en økonomisk vækst på en enkelt procent mod en tidligere forventning på 1,4 procent. Det måtte formanden for de 12 lande i Eurogruppen, Grækenlands finansminister, Nikolaos Christodoulakis, erkende sent fredag på førstedagen af det uformelle møde i København mellem EU's finansministre, som lørdag får selskab af EU-landenes centralbankchefer under anførsel af chefen for Den Europæiske Centralbank, Wim Duisenberg. På samme tid indrømmede økonomikommissær Pedro Solbes, at de nye tal absolut ikke er behagelig læsning, hverken for Europa eller resten af verden. - Et opsving synes at være på vej, men behøver mere tid til at vinde styrke. Derfor vil vækstudsigterne for 2002 sandsynligvis blive nedjusteret for både USA, Japan og EU, sagde Solbes videre. På fredagens møde mellem finansministrene var der enighed om, at Euroens grundlov, den såkaldte Vækst og Stabilitetspagt, skal overholdes til punkt og prikke, men på samme tid vil Tysklands store udgifter i forbindelse med de omfattende oversvømmelser i sidste måned blive taget i betragtning i vurderingen af underskuddet på de tyske statsfinanser. - Vækst og stabilitetspagten er ingen hindring for vækst, men et middel til vækst. Og den er der ingen grund til at ændre på, sagde den græske finansminister, der dermed sendte et signal til de store EU-lande, som eksempelvis Italien, der presser på for at få lempet pagtens krav til underskud på landenes statsbudgetter. På den måde lægger formanden for Eurogruppen - som Danmark ikke er medlem af - sig på linje med EU-formanden, den danske finansminister Thor Pedersen (V), der tidligere fredag slog fast, at der ikke skal rokkes ved pagtens bestemmelser. Hold udgifter nede - Man er enige om, at vi har nogle meget fine regler i pagten, så jeg mener ikke, at det er nødvendigt at ændre dem, sagde Thor Pedersen. Dermed er den danske finansminister enig med EU-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) samt et flertal af de små EU-lande. Stabilitetspagten blev vedtaget i 1997 på stærk tysk foranledning og har til formål at hindre regeringer med spenderbukserne på at rutte for meget med de offentlige midler og på den måde bringe stabiliteten i fare for den fælleseuropæiske valuta, euroen. Også fra Østrigs finansminister, Karl-Heinz Grasser, lød der advarsler mod at ændre på Stabilitetspagten. - Det ville være et elendigt signal, hvis vi ikke holder os til Stabilitetspagten, men prøver at lave nye fortolkninger, siger han. Grasser udtrykte samtidig bekymring for euroens fremtid og for finansmarkedernes eventuelle negative reaktion på en eventuel opblødning af pagten. Tre lande på vippen De tre finansministres bemærkninger faldt på samme tid, som EU's vigtigste lande Tyskland, Frankrig og Italien med hastige skridt er på vej mod en situation, hvor det vil være forbundet med betydelige vanskeligheder at overholde Stabilitetspagtens krav om at underskuddet på statsfinanserne ikke må overskride tre procent af bruttonationalproduktet. Men der er hjælp at hente for Tyskland, som har ekstraordinært store udgifter efter oversvømmelserne i sidste måned. - Det er en ekstraordinær situation, som Vækst og Stabilitetspagten kan tage højde for, og det vil vi se på, når vi vurderer tallene for det tyske underskud, sagde økonomikommissær Solbes. Han understregede dog, at hvis Tysklands underskud på statsfinanserne overstiger tre procent, så "går processen om uforholdsmæssigt store budgetunderskud i gang". Inden de store omkostninger til naturkatastrofen var Tyskland i forvejen betænkeligt nær underskudsgrænsen på de tre procent af bruttonationalproduktet. Det skyldes primært den globale afmatning, som har ramt den eksportafhængige tyske økonomi meget hårdt. Også Frankrig og Portugal er blevet nævnt som eksempler på lande, hvor regeringer under pres fra en valgkamp har appelleret til vælgerne med løfter om skattelettelser og øgede offentlige udgifter. Ifølge friske oplysninger kan Frankrig - EU's næstvigtigste økonomi - til næste år stå med et budgetunderskud på omkring 2,6 procent. Og allerede sidste år stod Portugal med et underskud på hele 4,1 procent, hvilket betyder, at det sydeuropæiske land risikerer at få en officiel reprimande fra EU's finansministre, formentlig på finansministrenes formelle møde i oktober. I Italien, hvor premierminister Silvio Berlusconi sidste år gik til valg på løfter om store skattelettelser, er den økonomiske situation nu så alvorlig, at støvlelandet risikerer at overskride reglen om et statsunderskud på højst tre procent af bruttonationalproduktet. I den forbindelse har den italienske regering ved adskillige lejligheder i den senere tid presset på for lempelser i Stabilitetspagtens regler, blandt med et forslag om at friholde offentlige investeringer. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...