EMNER

E-learningprojekt kom godt fra start

Mange interesserede mødte op til præsentationen af E-learning

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hjemmesiden skal mennesker med seksuelle fantasier om børn. Arkivfoto: Martin Damgård

AALESTRUP:Information om virusbeskyttelse, tips om tekstbehandling og mulighederne i powerpoint-præsentationer. Alt det og meget mere kan danskerne gå på kursus i hjemmefra. De mange muligheder med det ny e-learning, som har base på Uddannelsescenteret i Aalestrup, blev præsenteret for borgerne torsdag eftermiddag. Cirka 40 personer mødte op på Knaberscenen for at se demonstrationen af systemet. Derudover har Uddannelsescenteret fået mange henvendelser om tilbudet både før og efter præsentationsdagen. Stor interesse - Folk synes, det er utroligt, at det kan bruges af alle - og at det oven i købet er gratis, siger Susanne Borring. Hun er souschef på Uddannelsescenteret og en af de nye e-coaches - eller online-undervisere, om man vil. Hun oplever, at interessen for projektet er ganske stor. De første ni personer har allerede bestilt deres personlige login-oplysninger, så de kan komme i gang med kurserne med det samme. Ved demonstrationen på Knaberscenen kunne man blandt andet se, hvordan kontakten med underviseren foregår. Vibeke Nielsen fra Videnscenteret i Viborg var direkte igennem på skærmen, på samme måde som en underviser vil være det i kurserne. Alle kan komme til Susanne Borring har talt med flere interesserede, som var overraskede over, at e-learning virkelig er for alle. - Der var nogen, der troede, at man skulle være fra Aalestrup for at kunne få tilbudet. Men sådan er det altså ikke, forklarer hun. Men det er kun teknikken, der sætter grænser for, hvem der kan få nytte af kurserne, da digital undervisning i sagens natur kræver en computer. Hvis man ikke har sin egen pc er man velkommen til at bruge det udstyr, Uddannelsescenteret i Aalestrup råder over.