Ebbe Sand i Hadsund
Holder foredrag i forbindelse med generalforsamling i Brugerforening
HADSUND: Den tidligere landsholdsspiller i fodbold, Hadsund-drengen Ebbe Sand, er på hjemmebane, når han tirsdag 5. marts deltager i generalforsamlingen i Brugerforeningen i Hadsund KulturCenter.
Ebbe Sand vil i forbindelse med årsmødet fortælle om sine oplevelser fra mere end 10 år som professionel fodboldspiller i Brøndby IF, Schalke 04 og på det danske A-landshold.
Han huskes af mange som som en sand målmaskine, og hans evner på grønsværen førte til, at han både i 1998 og 2001 blev kåret som årets fodboldspiller i Danmark.
Han opnåede 66 A-landskampe for Danmark og scorede 22 mål, før han stoppede sin karriere. Efterfølgende blev han i 2006 talentchef i Silkeborg IF.
Billetter til arrangementet kan købes nu via www.himmerlandsbilletten.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.