EMNER

Ebh bank drev pantebrevscirkus

Ved krakket var den samlede risiko på omkring to milliarder kroner.

Arkivfoto

Arkivfoto

En opgørelse udarbejdet af den statslige afviklingsbank, EBH Bank, dateret 30. marts 2009 viser, at ud af i alt 525 pantebreve med en samlet restgæld på 368 millioner kroner, som EBH bank havde overtaget fra den gamle bank ved krakket, var de 62 procent nødlidende; det vil sige, at skyldner ikke betalte sine ydelser på pantebrevet. I investeringsselskabet Icarus Invest - som ebh bank ejede fifty-fifty sammen med Sparekassen Kronjylland - lå der på samme tidspunkt pantebreve med en samlet rest-gæld på 156 millioner kroner, hvoraf næsten trefjerdedele var nødlidende. Tog indirekte milliardrisiko Ebh banks egenbeholdning af pantebreve var kun en mindre del af bankens samlede tabsrisiko på pantebrevsområdet. Banken havde nemlig ved udgangen af 2008 ifølge EBH Bank bevilget pantebrevskreditter for 1,3 milliarder kroner. Denne milliardkredit blev bevilget til en gruppe af bankens storkunder med henblik på at købe pantebreve af ebh bank. Arhusiansk ejendomsspekulant Som tidligere dokumenteret i NORDJYSKE var langt hovedparten af ebh banks store udlån i november 2008 ydet til en kreds af personer med ejendomsspekulation - herunder pantebrevshandel - som forretningsområde. Et af eksemplerne på store pantebrevskreditter fra NORDJYSKEs liste over de store udlån er ejendomsinvestoren Klaus Schulze fra Aarhus. Ebh banks største udlån - på 240 millioner kroner - var i november 2008 ydet til den aarhusianske ejendomsspekulant, der blandt andet drev pantebrevsinvestering gennem selskabet Fair Finans. Fair Finans figurerer også på en intern liste fra 2007 over de store kunder i ebh bank. Stillede også garantier Ebh bank var øjensynligt så forhippet på sin satsning på pantebreve, at banken ikke nøjedes med at købe og finansiere investeringer i pantebreve. For at skubbe på pantebrevsforretningen stillede banken også tabgsgarantier over for sine pantebrevskunder. Bankens garantier betød, at ejeren af pantebrevet kunne forlange, at banken købte pantebrevet tilbage næsten til den samme kurs, som oprindeligt var betalt, hvis skyldneren på pantebrevene gik konkurs. Dermed hvilede hele tabsrisikoen på pantebrevet på banken og ikke på ejeren af pantebrevet. I 2007 havde ebh bank stillet pantebrevsgarantier for i alt 228 millioner kroner. Løb dobbelt risiko Ebh banks risiko blev ekstra stor i de situationer, hvor banken ud over tabsgarantien også havde lånt pantebrevsinvestoren penge til at købe pantebrevet for, og hvor vedkommende ikke havde stillet anden sikkerhed for lånet end pantebrevene. Konstruktionen betød således i realiteten, at pantebrevskøber ingen risiko løb ved at investere i pantebrevet."