ECB holder som ventet renten i ro

Den ledende rente i Europa holdes som ventet i ro endnu en måned af den europæiske centralbank, ECB.

ECB holder som ventet renten i ro

Der bliver som ventet ikke pillet ved renten fra europæisk side i denne omgang. Den Europæiske Centralbank, ECB, fastholder torsdag den ledende rente på rekordlave 0,5 procent.

Den Europæiske Centralbank sænkede senest i maj den toneangivende rente med 0,25 procentpoint til 0,50 procent.

Det var ventet af analytikerne, at ECB ikke ville sætte renten yderligere ned efter maj måneds sænkning.

62 ud af de 63 økonomer, som Bloomberg News har spurgt, ventede afgørelsen og en uændret rente på 0,50 procent. Den sidste økonom forudså en sænkning til 0,25 procent.

Fokus rettes nu mod pressemødet torsdag eftermiddag, hvor centralbankchef, Mario Draghi, orienterer om ECB's syn på den økonomiske udvikling.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.