Ed Sheeran drømmer om en kæreste

Den følsomme sanger drømmer om kærlighed, men indrømmer, at han er genert og sky overfor det modsatte køn.

Ed Sheeran drømmer om en kæreste

Det er ikke altid nemt at score damer, hvis man er en følsom fyr.

Det må Ed Sheeran sande. For selvom hans debutalbum bringer ham rundt i hele USA på turné, er han ikke blevet bedre til at score.

- Jeg er den værste til at tale med damer. Jeg er alt for akavet - jeg kan overhovedet ikke finde ud af at starte en samtale, fortæller han til avisen The Sun.

Den rødhårede sanger fortæller, at berømmelsen ikke har gjort det spor nemmere for ham at tale med det modsatte køn.

- Jeg burde være rock'n'roll og bare køre med klatten, men det er ikke mig, siger han ifølge Femalefirst.co.uk.

Selvom Sheeran vandt to priser ved "Brit Awards" i 2012 og har godt gang i karrieren, føler han sig stadig genert og sky, når han gerne vil invitere en pige ud.

Den 21-årige sanger har optrådt for fulde huse i USA, og i efteråret kommer turen til Storbritannien. Og måske kommer selvtilliden overfor damerne med tiden.

Lige nu føler Ed Sheeran sig i hvert fald mere hjemme på en scene foran et stort publikum end i en bar sammen med en pige, han godt kan lide.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.