Litteratur

Edith Grønbæk kom til Vendsyssel med en skriveforening

Edith Skrubbeltang Grønbæk er flyttet til sin hjemegn og hun har netop udgivet sin anden bog

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

¿Du lever¿ hedder den nye bog.Foto: Hans Ravn

SINDAL:Da Hjørring Kommune i februar i år fik en ny borger, så fik man en usædvanlig en af slagsen. En, som er vild med ord og som gør noget ved glæden ved sproget. Edith Skrubbeltrang Grønbæk er nemlig formand for noget så specielt som en skriveforening. Da Edith Skrubbeltrang Grønbæk gik på efterløn efter et arbejdsliv som lærer, besluttede hun sig for at vende tilbage til Vendsyssel. Hun boede ellers senest i Rødovre. - Jeg havde lyst til at vende tilbage til Vendsyssel. Min far og mor er herfra, og min farfar byggede kirken i Uggerby. Min morfar var fra Blæsbjerg - han blev kaldt BladderMartin eller Mosekongen, så måske nogen har hørt om ham, fortæller Edith Skrubbeltang Grønbæk. Nu bor hun så på Nyvangen i Sindal, hvor masser af tid går med at lege med ord og sætninger: - Jeg må indrømme, at jeg er håbløst forelsket i at skrive. Jeg skriver eventyr, digte og noveller - jeg benytter mange forskellige genrer og går gerne ud i naturen og henter inspiration. Edith Skrubbeltang Grønbæk har netop udgivet sin anden bog. Denne gang en digtsamling, som hun har kaldt ¿Du lever¿. Bogen er udgivet på et nyt forlag, som hedder Bladfalds Forlag, som er oprettet af den skriveforening, som Edith Skrubbeltang Grønbæk de sidste syv år har været medlem af - de sidste seks har hun været den aktive formand. Skriveforeningen hedder Pegasus og er en forening for kreative skrivende mennesker. Foreningens formål er at samle disse mennesker og gennem fællesmøder, kurser og inspirationsweekender at forbedre medlemmernes værker. - Det er en dejlig forening. Vi mødes til to kurser om året på en højskole eller et andet godt sted. Så kommer der en forfatter og fortæller, og vi diskuterer det, vi hver især har skrevet. Fire gange om året udkommer et blad til medlemmerne, forklarer foreningens formand.