Effektiv butikstyv

Nåede seks butikker på kort tid, men blev opdaget med varer for 3.100 kroner i posen

Jens Hukiær
Foto: Torben Hansen
Tyveri 9. januar 2018 18:39

AALBORG: En patrulje fra Nordjyllands Politi måtte mandag hen på eftermiddagen rykke ud til et butikstyveri i Salling på Nytorv, hvor en butikstyv var blevet tilbageholdt.

Det fremgår af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.

Et kik i indkøbsposerne viste, at butikstyven havde været endog meget effektiv.

- Butikstyven havde stjålet blandt andet tøj fra ikke mindre end seks butikker - alt til en samlet værdi af cirka 3.100 kr., skriver politiet ifølge døgnrapporten.

Butikstyven erkendte forholdene, og samtlige varer blev genudleveret til forretningerne, der efterfølgende ikke havde erstatningskrav.

Tyven slipper dog ikke for sigtelserne for butikstyveri, understreges det.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...