Effektiv forebyggelse

SUNDHED:Forebyggelsen kan inddeles i tre niveauer: Primær forebyggelse (at forhindre at sygdom opstår), sekundær forebyggelse (tidlig sygdomsopsporing, samt at leve bedst muligt med kronisk sygdom) og tertiær forebyggelse (eller rehabilitering). Den primære forebyggelse er fra 1. januar 2007 kommunernes opgave alene. Opgaven har i Nordjylland været løst i et samarbejde mellem amt og kommune og kommunerne har valgt forskellige modeller på, hvordan de varetager opgaven fra årsskiftet. Det vil i et tidsrum af kortere eller længere varighed være dyrere at forebygge end ikke at gøre det, men derefter vil omkostningerne gradvis falde til et niveau, der indebærer en besparelse i forhold til konsekvenserne af ikke at forebygge - hvis man har brugt sine ressourcer rigtigt. Det er med andre ord utroligt vigtigt, at der sættes ind ud fra det vi ved virker, samt tør gå nye veje der hvor vi ikke har fundet de vises sten – og at der sættes helhjertet ind over hele linjen. Flere steder fortsættes arbejdet i Sund By regi med en sundhedskoordinator og en butik, hvor borgerne kan komme og få råd og vejledning og deltage i arrangementer om sundhed. Andre steder arbejder man sundhed ind i forvaltningerne i kommunen og ansætter en sundhedsansvarlig til at varetage opgaverne. Og i enkelte kommuner gør man begge dele og prioritere dermed sundhed meget højt i budgetterne. En indsats som nok skal vise sig rentabel over en årrække, både økonomisk og menneskeligt. Der skal arbejdes med KRAM – Kost, Rygning, Alkohol og Motion – og nogle steder også psykisk velvære, stress – og selvfølgelig social ulighed i sundhed. Sygdomsbyrden er et udtryk for den belastning, én eller flere sygdomme udgør i samfundet. Den er sammensat af dels tabte leveår, dels leveår med sygdom og funktionssvigt. Og ser man på WHOs statistik fra 2005, kommer Danmark ind på en kedelig tredjeplads: Kun i Litauen og USA er sygdomsbyrden større. Ser man på sygdomsbyrden for de mest udbredte folkesygdomme i Danmark, er depression den største, efterfulgt af KOL og iskæmisk hjertesygdom. (Kilde Sst.dk) Derfor er det så utroligt vigtigt, at vi ikke kun forebygger på de fysiske områder, men også retter opmærksomheden mod det psykiske. Endnu mere så, når man ved og flere steder forsker i, at mange fysiske sygdomme kan have rod i psykiske belastninger. Vi skal gøre det til en kultur at passe på os selv – og ikke mindst hinanden. Vi skal have vendt den kultur der er i øjeblikket, hvor der er prestige i at have travlt, til at der er prestige i at tage vare på sig selv. Og lur mig, om ikke nogen af udgifterne på sygdomsbudgettet forsvinder, hvis vi tager os af det psykiske velvære – privat og på arbejdspladsen. Et af de gode steder at sætte ind kunne være at erstatte religion med psykologi på de danske skoleskemaer, samtidig med at vi sørger for sund og varieret mad, samt daglig motion til alle børn fra 0-17 år i skoler og institutioner. Vi skal give børnene gode vaner – det er den mest effektive forebyggelse.