Naturkatastrofer

Efter bølgerne

Fire år efter tsunamien skyllede ind over Khao Lak er området i fuld gang med at rejse sig. NORDJYSKE har besøgt feriemålet, hvor tusinder døde

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Her i badebyen Phuket var alt kaos i dagene efter katastrofen, og i flere dage var hovedvejen til Khao Lak spærret for trafik.

Der bliver hverken spillet musik eller lagt store blomsterkranse, når de mange ofre for tsunamien i disse dage bliver mindet ved Bang Maruan gravpladsen i Thailands Phang Nga provins. En enkel religiøs ceremoni er alt, det bliver til. For selv om knap 400 ofre for flodbølgens rasen her fire år efter katastrofen i juledagene 2004, fortsat ligger og venter på at blive afhentet af deres pårørende, så er det igen blevet en form for dagligdag. I provinsens hovedby, Khao Lak, mistede i tusindevis af mennesker livet, da de meterhøje bølger skyllede ind over kysten om morgenen den 26. december. Ingen ved fortsat, hvor mange det drejer sig om, for nogle forsvandt for altid med vandmasserne, og et stort antal illegale burmesiske arbejdere og et generelt manglende overblik over antallet af indbyggere gør det umuligt at vide, hvor mange man skal savne. Det ligger dog fast, at der blandt de dræbte var godt et par tusinde udenlandske turister, og at navnet Khao Lak i løbet af få dage kom på alles læber. Det blev en slags Ground Zero for tsunamien. For selv om dødstallet i Indonesien var mange gange større end noget andet sted, så var journalisterne primært i Thailand. Siden har det turkisblå vand og de lange smukke strande i kystområdet tilsyneladende mistet noget af sin tiltrækning. Svært ved at komme sig Mens Phuket i dag har flere turister end før katastrofen, så har Khao Lak haft sværere ved at komme tilbage til fordums status. De første år efter tsunamien har kun en tredjedel af de primært skandinaver, tyskere og englændere, der tidligere tog her hertil, lagt deres ferie her. Nu tyder tallene dog på, at Khao Lak er på vej tilbage som populært feriemål. På en husmur i et sving hos Hovedvej 4 fortæller store hvide, malede bogstaver en adresse på en hjemmeside, hvor man kan få hjælp. Et levn fra de dage, hvor alt var kaos og vejen mellem Phuket og Khao Lak i flere dage var blokeret for trafik. Ikke langt derfra ligger fortsat en ruin af noget, der sandsynligvis engang var et hotel. I dag har vand og almindeligt forfaldt forvandlet det til en samling beton. En slags grotesk mindesmærke over noget, der var. Men der bliver længere og længere mellem ruiner og ødelæggelse. Græs og planter har overvundet de store mængder mineraler og salt, som havvandet bragte med, og vokser igen grønt og frodigt. Og lidt længere henne ad vejen har et splinternyt hotel netop slået dørene op for gæster. Af områdets knap 150 hoteller og resorts blev de 100 mere eller mindre beskadiget. Tusindevis af lokale kan ikke alene fortælle om mistede børn og ægtefæller, men også om job som forsvandt og liv, der blev forandret for altid. De taler dog helst ikke om det. De vil hellere fortælle om fremtiden, og hvorfor turister igen skal lade sig lokke af de gyldne og uberørte strande, hvor man kan samle konkylier og muslingeskaller uden at møde andre mennesker. Og det er meget typisk, vurderer danske Kent Rausner, som i årevis har boet i Thailand og driver et par hoteller i Phuket. - Man tænker ikke længere på tsunamien som en tragedie, men mere som en historisk begivenhed, og man er nu klar til at komme videre, siger han. Og videre vil i hvert fald mange af store hoteller og resorts. En hårdtarbejdende lokalbefolkning med hjælp fra burmesiske arbejdere bygger og regerer fortsat. For hvor tragisk tsunamien end var, så har den flere steder også betydet en chance for at begynde forfra med at indrette helt nye mange-stjernede hoteller, der møder selv de mest kræsne udenlandske turisters krav. På mange måder fremstår området derfor bedre rustet og organiseret til at modtage turister i dag end tidligere. 45 ton forladt på land Nogle af de turister, der finder frem til området i dag, kommer netop for at mindes tragedien i 2004, afslører byens lille tsunamimuseum. Museet er bare et lille lokale, presset ind ved siden af et apotek i en bygning ved Hovedvej 4. Plancherne og fotostaterne er lavet som et projekt af en gruppe thailandske skoleelever under ledelse af en amerikansk psykologiprofessor i et forsøg på at få bearbejdet børnenes oplevelser. Set med forvænte danske øjne er det ikke nogen stor oplevelse, men dog rørende i al sin ufuldkommenhed, og så har gæstebogen ved indgangen tydeligvis også fået en funktion, som et sted, hvor det er legalt offentligt at mindes dem, man har mistet. - Jeg er her for at se, hvor min bror døde, skriver en finsk kvinde, men også nogle svenskere har noteret deres tanker ned på de hvide sider. Spontane mindesmærker Ikke langt fra museet har området et andet meget konkret mindesmærke. En 30 meter lang politipatruljebåd ligger halvanden kilometer inde på land, netop der hvor vandet efterlod den. Den 45 ton tunge båd har vist sig ikke sådan at flytte, og myndighederne har nu tilsyneladende nu givet op og erkendt, at den fungerer bedre som mindesmærke. I vejkanten har en gruppe kvinder åbnet en af de obligatoriske små boder med et udvalg af kolde drikkevarer, snacks og souvenirhæfter. De venter med åbne arme på de turister, de ved kommer. Ved Bang Maruan ligger fortsat knap 400 lig og venter. Ifølge avisen Bangkok Post risikerer den afdeling af det thailandske politi, der står for identifikationen af de ukendte ofre at lukke inden for det næste halve år - også her er man på vej videre. Området, hvor de mange kroppe er midlertidigt begravet for at beskytte mod varme, er dækket af solsikker. Håbet er, at de netop i disse dage blomster til minde om dem, der ikke er mere.