Hospitaler

Efter kræftsag fra Aarhus: De små guldkorn-beretninger kommer ikke frem

Fra første tanke om at noget var galt - via udredning og en færdig større operation gik der ca. en uge, lyder det i debatindlæg 

Vi har - også i Vendsyssel grund til at være trygge. Her er der højt til loftet og gode kræfter, lyder det i læserbrev. 
Vi har - også i Vendsyssel grund til at være trygge. Her er der højt til loftet og gode kræfter, lyder det i læserbrev.  Arkivfoto: Henrik Bo

Af Peter Dahlgaard

BEHANDLING: Der har i alt for lang tid været talt og skrevet omfattende artikler og vist grædende indslag i tv om kræftbehandlings-håndteringen på Universitetshospitalet i Aarhus. Primært om utrolige lange ventetider på operation og mangel fra læger eller systemet på at henvise til andre hospitaler i Danmark, som f.eks. de private aktører  privathospitaler) eller på hospitaler i udlandet, hvorfor det er blevet til en sådan hetz på dette ene hospital.

Vi har i Danmark mange hospitaler, der er utrolig gode til behandling af de fleste kræftsygdomme.

De små "guldkorn-beretninger" kommer blot ikke frem.

De små "guldkorn-beretninger" kommer blot ikke frem.

Jeg har oplevet mange store guldkorn i den sammenhæng som:

En af mine venner fik en dag tiltagende smerte i maveregionen, og efter en dag at have kastet op, tog han til lægen i Strandby, og forelagde problemet.

Lægen trykkede på maven og tog forskellige ydre tjek. Og mens klienten ventede på klinikken, kommunikerede lægen med Regionshospitalet i Hjørring. Lægen bad derefter klienten om at køre direkte fra lægen til hospitalet i Hjørring.

Da klienten kom til rette sted på hospitalet i Hjørring og nævnte sit navn, var der straks en sygeplejerske, der viste klienten ind på en sengestue, med besked om at gå i seng.

Klienten ringede hjem til den ventende familie - og meddelte forsinkelsen med omvejen på vej hjem.

En udredning gik omgående i gang med scanning og kikkertundersøgelse. Og klienten fik oplyst, at der var en kræftknude i tyktarmen.

Opholdet med undersøgelsen blev afsluttet den følgende dag - en tirsdag. Hvor klienten fik oplyst at de var nødt til at foretage en operation, og om hvornår klienten kunne ønske dette.

Klienten havde dog en anden aftale om onsdagen, og foreslog derfor lægen, at han kunne tage hjem, og komme igen den følgende torsdag morgen (to dage efter), hvilket blev vedtaget.

Som aftalt mødte klienten - som umiddelbart efter tildeling af en seng i en sengestue, blev ført videre til operationsbordet. Hvilket forløb var fuldt tilfredsstillende. Efter opskæring af fronten fra lige under brystbenet til under navlen, med efterfølgende bortoperation ca. 30 cm af tyktarmen, oppe i højre sving samt en halv snes berørte lymfeknuder. Og efter et par dage til opvågning og kontrol, var seancen overstået - og klienten blev kørt hjem igen.

Altså - fra første tanke om at noget var galt - via udredning og en færdig større operation gik der ca. en uge. Super flot! Herefter gennemgik klienten en nem og ambulant kemokur, og efterfølgende ydede sygehuset i Frederikshavn en meget fin opfølgning med test og kunne dermed sikre at alt var som det skulle være - uden rester af kræftceller, men en glad klient.

Så kære læsere, der har, eller får behov derfor: Der er mange meget fine gode muligheder. Og hvor skal vi alle være glad for - som standard - at leve i et land med så god håndtering og operation af bl.a. kræftsygdomme - og andre lidelser som kan ramme os alle. Vi har - også i Vendsyssel grund til at være trygge. Her er der højt til loftet og gode kræfter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden