Udland

Efter kriseplan: Bankformand på Cypern trækker sig

Bestyrelsesformanden i Bank of Cyprus, Cyperns største bank, træder tilbage efter mandagens redningsplan.

Efter kriseplan: Bankformand på Cypern trækker sig

Blot en dag efter at Cypern sikrede sig et 10 milliarder euro stort lån, der sikrer landet mod en truende bankerot, træder bestyrelsesformanden i landets største bank, Andreas Artemis, tilbage.

Det skriver det nationale cypriotiske nyhedsbureau på baggrund af en kilde i Bank of Cyprus.

- Han har sendt sin opsigelse i morges, og den vil blive studeret af bestyrelsen, når den samles i eftermiddag, siger kilden ifølge Reuters.

Redningsplanen fra EU og Den Internationale Valutafond kommer til at få store indvirkninger på Cyperns finansielle sektor og særligt Bank of Cyprus.

Ifølge Cyperns finansminister risikerer personer med mere end 100.000 euro stående på en konto i Bank of Cyprus at miste 40 procent af deres indeståender som følge af aftalen.

Indtil torsdag har alle banker i østaten lukket af frygt for, at nervøse kunder vil strømme til for at hæve deres penge.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst