Arbejdsmarked

Efter noder kommer unoder

Fred hviler over land og by sådan en fredelig søndag, men står det til fagbevægelsen, skal freden brydes over land og især på tirsdag 2. oktober, når landets parlament åbner akkompagneret af ¿gadens parlament¿. Stort set hele den ¿gamle¿ fagbevægelse under LO og FTF¿s paraplyer lægger tirsdag eftermiddag an til kæmpe demonstrationer på Christiansborg Slotsplads i København, i Aalborg, Odense, Århus, Kolding, Viborg og Rønne under parolerne ¿Mere løn! Flere hænder!¿ og ¿Ja til velfærd - nej til forringelser¿ tilsat det socialdemokratiske mantra om, at ja til velfærd til alle også er nej til skattelettelser. Demonstrationerne starter simultant, men Aalborg ¿tyvstarter¿ en time før med en såkaldt fordemonstration. Det kunne vel heller ikke blive en moddemonstration ... Når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) står på talerstolen ved Folketingets åbning, skal han ikke være i tvivl om, at ¿folket¿ står uden for på slotspladsen og bruger deres demokratiske ret til at fortælle ham, at ¿Danmark har aldrig været rigere - der er råd til offentlig velfærd¿. Og jo flere der står på slotspladsen, desto større indtryk skal det gøre på statsministeren - og gør det ikke dét, så i hvert fald på medierne og dermed i sidste ende de vælgere, der ikke nåede demonstrationstoget. Der er ingen tvivl om, at oppositionen med Socialdemokraterne vil nyde demonstrationerne næsten lige så meget som demonstranterne selv - ikke mindst, hvis de samles i store flokke under fanerne. Selv organiseret vrede skal gøre indtryk. Sådan er det (fag)politiske spil jo ... Men ret beset kunne Fogh og Helle Thorning-Schmidt (S) tage hinanden i hånden og stille sig forrest i demonstrationen. Og de kunne udvide det til en kvartet med Pia Kjærsgaard (DF) og FOA-formand Dennis Kristensen. Med kvalitetskrav og velfærdsrettigheder har Fogh og Thorning-Schmidt selv budt op til dansen om den fede guldkalv. Pia Kjærsgaard har forsøgt at overbyde (og nedbryde) den danske model, diskret og delvis bistået af Dennis Kristensen. Det ville være en mærkværdig kvartet. Men de kan ikke anklage menigmand m/k for at være tonedøv, for de har selv spillet op til de tårnhøje forventninger, og mindst et par stykker af dem burde vide, at så danser vælgerne avet om, for efter noder kommer der unoder ...