Efterår med jazz og countrymusik

Der bliver både folkemusik, jazz og flerstemmig countrymusik at forsøde efteråret med, når Musikcafeen i Farsø i september tager hul på sæsonen.

ØSTJYSK MUSIKFORSYNING kan opleves på Hotel Farsø 23. oktober. Arkivfoto
Musik 1. september 2008 06:00

Det bliver Jens Jeppesens Trio, der går på scenen i Hotel Farsø 25. september. Jens Jeppesen kommer fra Sebbersund og er kendt for sine ”Fjordsange”, som også vil indgå som en del af aftenens repertoire. Han har udgivet cd'en ”Fjordsind”, hvor han sætter musik til mange af sine fortællinger om livet ved og på fjorden. Musikken er i folkgenren, blandet med lidt country og hyggerock. Oktober måneds tilbud bliver med ØM, Østjysk Musikforsyning, der nok især er kendt fra Brædstrup-revyen. De fire musikere mestrer hver især en lang række musikinstrumenter og spiller næsten alt, hvad hjertet kan begære, lige fra klassisk over salonmusik og traditionel jazz til rock og pop. ØM kan høres 23. oktober. Sidste arrangement i 2008 er 20. november, hvor der er country på programmet. Bandet ”Rocky Tops” står for denne aften, og deres solide sammenspil og stærke korstemmer borger for kvalitet. De har flere gange været Danmarks repræsentanter ved Scandinavian Countrymusic Festival i Sverige. Af Ida Smith - ida.smith@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...