Efteråret er syslernes tid

Nørager 1. september 2004 06:00

} ENGPARKEN: Sommeren er ved at gå på hæld, og dermed nærmer tiden sig for de indendørs sysler. Det er også aktuelt på Engparken i Nørager, hvor en række aktiviteter atter begynder. Således samles litteraturgruppen første gang mandag 6. september, og samme dag begynder også sypigerne. Derefter samles de hver 14. dag. Inspiration i patchwork begynder 13. september om eftermiddagen og fortsætter ligeledes hver 14. dag. Onsdag eftermiddage er der knipling på programmet, og det er også på onsdagene, at hyggeklubben samles. Arrangørerne af de forskellige aktiviteter på Engparken opfordrer alle til blot at dukke op, hvis nogle af de nævnte ting har deres interesse. Centerrådet tager også gerne imod idéer til inspirationsaftener eller -eftermiddage, som kan være til glæde for andre.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...