Biblioteker

Efterårssjov på biblioteket

En af aktiviteterne på biblioteket i efterårsferien er ansigtsmaling. Arkivfoto: Kurt Bering
En af aktiviteterne på biblioteket i efterårsferien er ansigtsmaling. Arkivfoto: Kurt Bering

FREDERIKSHAVN: På børnebibliotekerne sker der en masse i efterårsferien og biblioteket håber på at se en masse glade feriebørn og forældre. Bibliotekerne fortæller om arrangementerne.

På biblioteket i Frederikshavn slår Frederikshavn Tabletop Wargamers sig løs i et stort Apocalypse slag. Et kæmpestort Warhammer 40.000 slag, hvor det er hele regimenter, som tordner sammen, støttet af dusinvis af kampvogne og artilleri installation.

Liv og rifler

Her betyder den enkelte soldats liv mindre end den riffel, han bærer. Her bliver slagmarken dækket af blodet fra de tusinder, som vil dø for at vinde dagen. Alle racer sender deres mest destruktive maskiner og våben ind for at udrydde modstanderen. Slaget varer det meste af dagen, så tag madpakken med og oplev slaget fra første parket.

Ansigtsmaling

På bibliotekerne i Frederikshavn og Sæby kan du blive malet som Spiderman eller andet sjovt, da vi øver os i ansigtsmaling.

Vi er vilde med ansigtsmaling, men ikke helt professionelle - vi øver os. Derfor håber vi på, at du har lyst til at komme og blive forvandlet til Spiderman, sommerfugl eller få et piratskæg eller andet sjovt.
Jagten på Flunkerne går løs på biblioteket i Frederikshavn og som optakt til udgivelsen af Børnenes Rekordbog 2013, laver Ungdomsgården Hånbæk rekordforsøg på biblioteket i Frederikshavn.

Book en pose

I denne efterårsferie har vi et ekstra tilbud til børnefamilierne: ”Book en pose”, hvor familierne kan bestille en pose spændende materialer til efterårsferien. Poserne kan afhentes på dit lokale bibliotek, og sidste frist for bestilling er lørdag den 13. oktober.

Læs mere om tilbuddet og læs om alle aktiviteter her: www.bibl.frederikshavn.dk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden