- Efterlønnen kan vi ikke undvære

Arbejdsmarkedet udstøder mange ældre, fastslår SiD-formand Svend Mortensen, der selv går på efterløn til september

DRONNINGLUND:Mange er nedslidte, andre kan ikke følge det stressende tempo på arbejdsmarkedet, men fælles for alle efterlønnere er, at efterlønnen er blevet et uundværeligt velfærdsgode. Det fastslår Svend Mortensen, SiD-formand i Dronninglund, som selv har planlagt at gå på efterløn i september, når han er blevet 62 år. - Arbejdsmarkedet er hårdt i dag. Samtidig er der mange ældre SiD'ere, der er kommet ud på arbejdsmarkedet allerede, da de var 13-14 år, så der er ikke noget at sige til, at de i dag følger sig slidt ned, siger Svend Mortensen, der selv har haft fuldtidsarbejde, siden han som 13-årig kom ud og tjene på landet. - Det har også stor betydning, at arbejdstempoet i dag er skruet meget op. Det betyder, at arbejdsmarkedet er blevet meget stressende, og det gør at også mange af dem, der ikke er fysisk nedslidte, alligevel vælger at gå på efterløn, da det stressede arbejdstempo får dem til at følge sig psykisk trætte og syge. Et tredje element er computerens store gennembrud som værktøj på arbejdspladserne. Der er mange ældre, men langtfra alle, som har lært at arbejde med computere, og her skal man være opmærksom på, at mange af vores medlemmer gennem det meste af deres arbejdsliv har været vant til at have med praktiske arbejdsopgaver at gøre - arbejdsopgaver, som man kan forstå, og når de laver et stykke arbejde, vil de gerne til bunds forstå hvorfor og hvordan de gør det. Men de kan ikke forstå, hvad der sker inde i en computer og det gør dem usikre i forhold til arbejdsopgaven, påpeger Svend Mortensen, der har været lokal fagforeningsformand i Dronninglund gennem 27 år og derfor har fulgt medlemmernes bevæggrunde for at gå på efterløn, siden ordningen blev indført af Svend Auken, da han var arbejdsminister i datidens SV-regering i slutningen af 1980'erne. - Førhen hørte man ofte som begrundelse, at nu var vedkommende blevet så gammel, at det var på tide at lade de unge komme til, men det er der ingen, der siger mere, efter at ungdomsarbejdsløsheden er væk. I dag er det nedslidningen og det stressede arbejdstempo, der er de vigtigste faktorer. Arbejdsmarkedet er blevet så hårdt, at mange konkluderer, at hvis de skal slutte livet af med nogle gode år, så skal de gå på efterløn, når de har muligheden, for hvis de venter, til de bliver folkepensionister, er de alt for nedslidte til at få fornøjelse af deres otium, påpeger Svend Mortensen. Hvis der pilles ved efterlønsordningen, vil de generationer, som har brugt et langt arbejdsliv på at bygge velfærdssamfundet op, miste et uundværeligt velfærdsgode, så politikerne er ude af trit med danskernes ønsker, når de nu har åbnet for en ny debat om at fjerne efterlønnen, påpeger Svend Mortensen. Såfremt politikerne alligevel beslutter sig for at afskaffe efterlønnen, vil det blive en dyr fornøjelse for statskassen, tilføjer han. - Der er langt over én million lønmodtagere, der hver betaler godt 4100 kroner i efterlønsbidrag om året gennem deres A-kasse. I det seneste politiske forlig om efterlønnen blev det aftalt, at efterlønsbidraget skal betales tilbage til bidragyderne, hvis efterlønnen afskaffes, og det vil allerede nu betyde, at en afskaffelse af efterlønnen vil føre til en udbetaling fra statskassen på mange milliarder kroner. Denne tilbagebetalingsgaranti er i mine øjne den bedste garanti for, at efterlønnen vil bestå i mange år frem, understreger Svend Mortensen.