Ældreforhold

Efterlønnen skal bevares

Valget af Helle Thorning-Schmidt som Socialdemokraternes formand har skabt fornyet tvivl om fremtiden for efterlønsordningen.

Socialdemokratiets gamle akilleshæl i forhold til vælgerne er nemlig dukket op på ny, efter at den nyvalgte arbejder-formand måtte sætte arbejdsmarkedsordfører Bjarne Laustsen på plads - brøden bestod i, at han forsvarede Socialdemokratiets nuværende politik. Det blev taget ilde op af Thorning-Schmidt, som helst ser efterlønsordningen afskaffet for lønmodtagere under 40 år. Allerede under Folketingets debat i tirsdags - altså før valget af Helle Thorning-Schmidt var en realitet - gik jeg fra talerstolen den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører på klingen og gjorde opmærksom på, at det var vanskeligt for ham at garantere noget som helst, når den måske kommende formand ville styre partiet i en helt anden retning. Bjarne Laustsen bedyrede, at Socialdemokratiets politik var mur- og nagelfast - der ville ikke blive ændret et komma i forhold til efterlønnen. Men han gjorde altså regning uden vært - allerede dagen efter blev han forsøgt banket på plads af Helle Thorning-Schmidt, fordi hans udsagn ville kunne "tolkes ind i en fløjkrig". En ganske raffineret måde at knuse sin modstander på, for på den måde vil enhver afvigelse kunne betragtes som fløjkrig. I Dansk Folkeparti har vi den opfattelse, at det er uheldigt, at der gang på gang skabes utryghed i befolkningen i forhold til efterlønnen. De fleste husker, hvordan fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen stik imod alle løfter i 1998 gennemførte det berygtede efterlønsindgreb - noget, der kraftigt bidrog til hans efterfølgende nederlag i 2001. Set med vore øjne skal efterlønnen bevares. Det er en ordning, som fungerer udmærket, og som sagtens blive endnu bedre, hvis bare viljen er til stede. Derfor har Dansk Folkeparti foreslået at give efterlønsmodtagere mulighed for at tjene op til 30.000 kroner om året uden modregning i efterlønnen. I mange tilfælde vil især ufaglærte og lavtlønnede kunne tage småjobs, hvor der er en 5- 10 timers arbejdsuge - og på den måde udfylde et hul på arbejdsmarkedet. Med de nuværende regler sker der en modregning af supplerende arbejde time for time, hvilket i praksis betyder, at de fleste efterlønnere intet får ud af at arbejde, medmindre timelønnen er meget høj. Resultatet er, at mange stillinger i virksomhederne ikke bliver besat, fordi efterlønsmodtagerne ikke har mulighed for at tjene lidt ekstra. Men ville det ikke være bedre at lade de efterlønnere, der vil og kan, yde et bidrag til samfundet? Forslaget om at lade efterlønnere tjene op til 30.000 kroner fik en positiv modtagelse hos såvel socialdemokraterne som SF og regeringspartierne. Flertallet skulle dermed i virkeligheden være hjemme - Helle Thorning-Schmidt bør på den baggrund gøre sin mæcen Poul Nyrup Rasmussens ord til sine egne: "Kan vi ikke gøre det lidt bedre?" Lad os justere og forbedre efterlønnen i stedet for at afskaffe den. Foreløbig afventer jeg dog med spænding den kommende fordeling af ordførerposter hos socialdemokraterne.