Efterlønnen vil ebbe ud

Troen på, at efterlønnen eksisterer om mange år er meget lille

KØBENHAVN:Med regeringens velfærdsudspil forsvinder efterlønnen af sig selv. Det forudser sekretariatschef i A-kassernes Samvirke, Torben D. Jensen. De unge vil ikke tilmelde sig ordningen. - De vil nu skulle melde sig til som 33-årige og betale uden afbrydelse i 30 år. Bare én måneds slip betyder, at man mister retten til efterløn. Bidraget skal efter udspillet endda være højere end i dag. Det får man næppe ret mange til at binde sig til, forudser Torben D. Jensen. Tilliden til, at efterlønnen overhovedet vil eksistere om mange år - eller forventningen om, at man selv vil benytte sig af den - har været svindende i en årrække, viser Arbejdsdirektoratets opgørelser. Sidste år betalte kun 67 procent af de 35-39-årige ind til ordningen. I år 2000 var det 82 pct. Efterlønsbidraget er en god investering, hvis man rent faktisk går på efterløn. De 389 kr. om måneden (for fuldtidsforsikrede) finanserer 20-25 procent af udbetalingen, staten langt den største del. Men går man ikke på efterløn, eller ophører ordningen, inden man når alderen, ville pengene være bedre anvendt på en privat pensionsordning. Og misser man bare en enkelt indbetaling, får man kun udbetalt det indbetalte beløb. Man ejer sit efterlønsbidrag, og kan til enhver tid få det opsparede beløb overført til sin arbejdsmarkedspension eller anden pensionsordning. Hvis man er over 60, kan man få beløbet udbetalt kontant. Men uden renter, alene pristalsreguleret. Betinget gevinst - Med det udspil, som ligger nu, vil efterlønnen komme til at spille en meget lille rolle i fremtiden, vurderer Torben Jensen. Han finder det langt mere interessant st se på, hvor de grupper går hen, som i dag ville benyttte sig af efterlønnen. - Udspillet bygger på en fremskrivning af, at der er 400.000 færre i den arbejdsdygtige alder end i dag. Men ingen kan i dag vide noget som helst om, hvordan arbejdsmarkedet vil være indrettet om 20-30 år. Gør man det ikke attraktivt for de ældre at blive på arbejdsmarkedet, vil man opleve flere ledige, flere syge, flere på førtidspension. Udgifterne på en række andre poster stiger - de såkaldte substitutionsordninge og så er gevinsten ved at fjerne efterlønnen væk. Efter Torben Jensens opfattelse er den bedste måde at håndtere den udfordring på, at gøre det muligt for folk at blive i job - med nedsat tid, seniorordninger etc.